Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen.
tropper fik man fra gammel tid ved utskrivning av «lægder»,
oprindelig 4, senere 2 fulde gaarder (tilsidst kun 1); byrden
hadde snart været reel, snart blandet reel og personlig, idet
man utskrev det fornødne antal unge mandskaper uanset læg
dernes antal; efter frd. af Iste december 1799 var den en per
sonlig byrde, idet vernepligten da (men kun i navnet) blev gjort
almindelig. I virkeligheten bares den av bonden, og de for
skrifter, loven gav, indførte endog etslags efterligning av den
danske bondes stavnsbaand (se den nævnte avhandling av
Herman Foss og justitiarius J. Chr. Bergs merkelige arbeide :
«Historisk underretning om landværnet, tilligemed nogle efter
retninger om Norges staaende hær i almindelighed» (1830)).
Spørsmaalet «almindelig vernepligt» i motsætning
til systemet «hvervede tropper» var netop i begyndeisen
av det 19de aarhundrede i høi grad aktuelt. Hensigten med
de hvervede tropper var dels at befri landets borgere for en
byrde, som maatte være en vigtig økonomisk hindring dels
at ha en krigsvant, til stadighet øvet hær for haanden. Imid
lertid virkede den eiendommelige stilling, disse hvervede trop
per indtok i staten, ogsaa efter at de for det meste rekrute
redes inden landet, baade d enationaliserende og demo
raliserende. Denationaliserende fordi «den hvervede
soldat saa med en slags foragt ned paa sine fredelige, værge
løse landsmænd, der igjen, med et had og en harme, som
kun følelsen af egen svaghed holdt i ave, betragtede soldaten
som sine rettigheders værste fiende. Wallensteins hære var
længst forsvundne, men deres aand svævede endnu som gjen
gangere i Europas hvervede staaende arméer —» (Herman
Foss).
Imidlertid frygtet folket gjerne ogsaa den almindelige
vernepligt, fordi denne opfattedes som et konskriptionssystem,
hvis farer man vel kjendte. Man hadde her sterkt advarende
vidnesbyrd om, hvor let det var for dåtidens mere eller
mindre enevældige regjeringer at misbruke utskrivningen og
at skape en staaende hær, med næsten übegrænset tjenestetid,
av utskrevne tropper: «Tusinder og atter tusinder har kon
skriptionen skaanselløst bortrevet fra agerdyrkningen, indu
strien, kunsterne og videnskaberne for at strø dem over jor
den, som blodige ofre for den enkeltes herskelyst.» Herman
Foss har maaske her uvilkaarlig tænkt paa Napoleon. Ved
526
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
