Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen.
ingenting av. 1 Derimot fik vi 3dje juli 1817 en ny organisations
plan for hæren, der betydelig nedsatte hærstyrken. Linjen
ansattes til 12000 mand ; et planlagt landvern blev staaende
paa papiret2 ; vernepligtstiden nedsattes til 5 aar for infan
teriets linje (+ 5 aar landvern) og til 7 aar for kavaleri og
artilleri. Stortinget (og vel ogsaa regjeringen) ønsket ikke
at paalægge det forpinte folk byrder, der var tyngre end
allerhøist nødvendig. Hertil kom vort pengevæsens daværende
fortvilede stilling.
Den formodning, som nok kunde fremsættes, at Carl
Johan ikke ønsket et mere forsvarsdygtig Norge, er neppe
rigtig. Ordningen tør ha været ment som midlertidig.3 For
holdsvis faa aar efter ser man regjeringen søker at bringe
forsvaret paa en bedre fot, men da falder det vanskelig
at faa folkerepræsentationen med. Baade nåar det gjaldt
gjennemførelsen av grundlovens bud om almindelig verne
pligt og andre foranstaltninger til forsvarets fremme, arbeidet
vort forsvars bedste og mest fortjente mænd som f. eks.
Herman Foss, der i en aarrække var krigsminister, general
major Jacob Gerhard Meydell og oberstløitnant Borkenstein
Det er betegnende, at Herman Foss, som spillet en saa
vigtig rolle under forberedelserne av vernepligtsloven, og som
interesserte sig saa sterkt for vort hærvæsen, hvor han har
nedlagt et arbeide, kanske endnu mere paaskjønnelsesværdig
1 Allerede ved loven av 30te april 1816 blev m. h. t. utskrivningen slaat
fast, at gaardbrukere, gifte og bosatte mænd skulde gives anledning til at leie
for sig, mens løse og ledige personer uten fast tjeneste og omstreifende «übe
rettigede» handelskarle «før nogen anden» skulde utskrives.
’z Denne plan for landvernet der saaledes ikke blev gjennemført
vilde iøvrig ha betegnet et ikke übetydelig fremskridt. Man hadde hermed
tidligere forstaat de rulleførte fra landmilitsen dimitterte mandskaper, indtil
disse fyldte henholdsvis 45 og 50 aar. Nu skulde der dannes en selvstændig
organiseret del av armeen, hvortil anvendtes de fra linjen avtrædende infanteri
og kjørende artillerimandskaper gjennem et tidsrum av 5 tjenesteaar.
3 Det fremhæves skarpt bl. a. av Georg Ræder i hans avhandling «Om
Norges væbnede landmagt» (M. T. 16de bind, Iste og 2det hefte, 1853): «Lo
ven af ste juli 1816 var saaledes kun en foreløbig eller overgangslov, og
den armee-organisation, som støtter sig til den, selvfølgelig ei heller beregnet
paa andet end at fyldestgjøre øieblikkets krav for at vinde tid til rolig og for
nuftig at overveie, hvorledes denne for fædrelandet saa vigtige sag bedst kan
og overensstemmende med grundloven bør ordnes.»
med ringe held.
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
