Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen for forsvaret efter 1814.
end noget andet i hans betydelige og mangesidige virksomhet,
ikke oplevet at se loven gjennemført: han døde aaret forut
(1853).
I en artikel i «Militært Tidsskrift» (10de hefte, 1835, s. 1
ff.) anstiller I. G. Meydell, i tilknytning til en tidligere ind
tat artikel om «En forsvarsplan for Norge», nogen betragt
ninger om Norges forsvar, hvor det i indledningen heter:
«Det har udentvivl sin store nytte, at denne materie offentlig
bearbeides, da forsvarsvæsenet udentvivl er den administrations
gren, som er bleven mest forsømt i vor korte frihedsperiode. I
hvilken maadelig forfatning er ikke en stor deel affæstningerne
(her nævner forfatteren i en note drøie eksempler) ; hvorlidet
er der ikke hidtil gjort for at bringe marinen i tilbørlig stand ;
har man været istand til at faae landeværnet organiseret og
værnepligtsloven istandbragt i de mange aar siden 1814?
ikke at tale om feil, som udentvivl ogsaa klæber ved felt
armeens organisation. Naar flere statsborgere havde tilbørlig
indsigt i denne green af statsstyrelsen, saa turde man maaskee
vente, at ogsaa disse sager ved storthingene vilde blive behandlede
med lidt mere skjønsomhed, end det hidtil kan antages almin
deligviis at have været tilfældet.» Om vernepligtsloven sier
Meydell bl. a.: «Mange forslage til en værnepligtslov have været
udarbeidede, men intet er blevet bifaldt. Grundloven byder
meget rigtigen, at enhver statsborger i lige grad er forbunden
til at værne fædrelandet, men desuagtet have undtagelserne for
at kunne udskrives til soldat været saamange i disse forslage,
at man let kunde falde paa at ansee undtagelserne for regelen.
Den conslitutionelle forfatning og den maade, hvorpaa krigen
for nærværende tid føres, gjør almindelig værnepligt aldeles
nødvendig.»
I sin avhandling, «Værnepligten og den væbnede magt i
Norge», hvor Herman Foss gir en instruktiv fremstilling av
det preussiske, paa vernepligten baserte hærvæsen 1 træk
ker forfatteren op et grundrids av vort forsvarsvæsen. Det
er ham her om at gjøre, at vernepligtens byrde falder nogen
lunde likelig, samtidig som de ulemper, tidligere lovbestem-
1 Ogsaa dette kom forresten delvis bort fra de linjer, som var truket av
Scharnhorst og Gneisenau, og fik først sin grundige og for Preussens senere
militære magtstilling avgjørende reorganisation omkring 1860, gjennem Albrecht
v. Roon.
529
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
