Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kampen for forsvaret efter 1814.
lære, er i slutningen av 20-aarene og i 50-aarene interessert
for dette problem, der som bekjendt ogsaa nu inter
esserer alle nordmænd, som ikke er blinde eller døve eller
likesæle.
I M. T. 13de binds 4. hefte, 1850, offentliggjorde I. G.
Meydell en avhandling «Om indretningen av Norges krigs
magt etc.» Her bruker han disse gyldne ord (s. 426—427):
«Det er unegteligt, at den agtelse og anseelse,
som en stat i politisk henseende nyder af andre
stater, ene og alene er en følge af den tilstand,
hvori dens forsvarsvæsen befinder sig.» «Historiens
aarbøger lære noksom, at enhver anden grund, hvorpaa man
troer at kunne støtte en stats anseelse i politisk henseende,
aldrig i længden har været tilforladelig eller nogen tid kunnet
være det. Om man nu end i politiske forhandlinger affecterer
agtelse for en stat formedelst dens indvaaneres oplysning og
øvrige borgerlige dyder, saa er det dog kun dens virkelige
kraft, der i politiken skjænkes opmærksomhed, fordi den bi
bringer frygt. Forøvrigt er et folks sande oplysning og virke
lig borgerlige dyder en meget mægtig hjælp med hensyn til
dets forsvarsevne. Den, der har tænkt over krigens natur, vil let
teligen have indseet, at den sætter alle saavel aandelige som
legemlige kræfter i bevægelse hos menneskene, og betjener
sig af dem til sin hensigt. Man kan uden den mindste over
drivelse paastaae, at alt hvad mennesket producerer baade af
materielle og aandelige ting, bliver til nytte for krigen.»
Disse ords gyldighet blir just i disse dage godtgjort paa
en overbevisende maate.
Om det militære forhold inden den norsk-svenske union
uttalte Meydell i samme avhandling:
«Skal unionen i længden ventes at staa fast og urokke
lig, og blive til held for samtlige unierte stater, saa maa den
være begrundet paa lige rettigheder og lige forpligtelser mod
unionen. Nyder en stat i unionen større rettigheder eller be
gunstiges mere end en anden, saa vil det bevirke misundelse og
den gode forstaaelse gaae tabt. Alle disse pligter og rettig
heder bør være tydeligen bestemte i unionsvilkaarene, saa at
vanskelige forholde, der kunne opstaae, især i eller af en krig,
med lethed kunne afgjøres paa en rettelig maade uden at
medføre misfornøielse hos nogen af parterne, der ellers let
535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
