Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. E. Christensen og Hj. Christensen: Kampen for forsvaret efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I. E. Christensen og Hj. Christensen.
udarter til sørgelige forviklinger.» Meydell finder det høist
beklagelig, at arbeidet for at skape en fast ordning inden
unionen holdt paa at «uddø», og fremhæver, hvor betydnings
fuldt det er, at der bringes klarhet i forholdet: «Den mand
maa i det private liv kaldes en daare, som indgaaer en for
begge de kontraherende parter særdeles vigtig overeenskomst,
der ikke alene skal gjælde for dem seiv, men ogsaa for deres
efterkom mere, uden at der oprettes en nøiagtig affattet kon
tract, der saavidt menneskelig forstand kan omfatte, indeholder
bestemmelser for alle tilfælde, der kunne opkomme i anled
ning af den afsluttede overeenskomst.»
Det var netop en saadan «nøiagtig affattet contract»,
man, ialfald fra norsk side, i unionsforholdet helst vilde
undgaa. Av to grunde: Først fordi man forutsaa, at den turde
medføre større utgifter for Norge, som vilde bli forpligtet til
at underholde et bedre forsvar, dernæst og vel især fordi en
utredning av landenes indbyrdes politiske stilling let kunde
lede til forviklinger, og at en eventuel ny overenskomst efter
al sandsynlighet vilde gaa i favør av Sverige som den ster
kere magt.
Efter at en revision av unionen definitivt var strandet i
slutningen av 60-aarene og den politiske strid blit akut i 70-
aarene, blev forsvarets stilling værre og værre; aller daarligst
stod det vel i 80-aarene.
En vigtig faktor var i disse aar netop den, at den regu
lære krigsmagt ikke hadde tillid hos den større del av na
tionen. Man frygtet for, at lederne av denne krigsmagt ikke
var tilstrækkelig nationalsindede. Mange nationalister søkte
sin trøst i det frivillige skyttervæsen. Blandt de saakaldte
«forsvarsnihilister» fandt man eiendommelig nok en
række av vore mest utprægede nationalister. Dette var
atter en sterkt medvirkende aarsak til at bevilgningerne til
militære formaal faldt saa sparsomt, at troen paa forsvarets
effektivitet stadig blev svakere ogsaa hos dem, som tilhørte
vor hær og flaate.
Folkevæbningssamlagene stod oprindelig netop i motsæt
ning til hæren, man kan si, at de repræsenterte Stortingets
hær mot regjeringens hær. Det første folkevæbningssamlag
stiftedes 29de januar 1881 i Nordre Trondhjems amt paa initia
tiv av cand. real. 0. Five, av sine motstandere populært be-
536
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
