Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Even Evenrud: Familievenlig politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Familievenlig politik
der er tat sterkt hensyn til forsørgelsesbyrden. Her er prin
cippet ogsaa anvendt med rette, da det ikke gjælder løn for
arbeide, men understøttelse og hjælp mot dyrtiden. Mot an
vendelsen av det familievenlige princip ved dyrtidshjælpen er
der derfor heller ikke fremkommet nogen indvending; det
indrømmes av alle, at her er familievenligheten berettiget.
Som lønssystem vilde det familievenlige princip derimot
visselig være helt umulig. Hvis staten og kommunerne slog
ind paa dette princip at fastsætte lønnen ikke efter funktio
nærernes dygtighet og arbeide, men efter det antal barn de
har at forsørge, vilde det meget snart føre til, at de dygtigste
folk forsvandt fra stats- og kommunetjenesten. Dygtige unge
mænd vilde ikke gaa ind i etater eller lægge sig i sælen i
stillinger, hvor det paa forhaand var avgjort at det ikke var
deres dygtighet og arbeide, men deres eventuelle barneflok,
som skulde avgjøre, hvor stor løn de vilde faa.
For det første er et slikt lønsprincip nedværdigende i og
for sig, idet betalingen blir en naadeskilling, ikke en løn, og
for det andet er det klart, at lønningerne aldrig vilde komme
til at stige over eksistensnivaaet, over det, som vedkom
mende funktionær trængte for at leve for sig seiv, hvis
han var alene, eller for sig og sin familie, hvis han hadde
saadan. Hele princippet gaar jo ut paa at løn skal være nöd
torftig underhold. Det vilde altsaa ikke være nok med, at
et slikt lønningssystem vilde lægge dæmper paa dygtigheten
og arbeidsomheten hos den enkelte, det vilde virke som et
tryk paa hele standen. Hertil kommer, at seiv om staten og
kommunerne indførte lønssystemet, vilde det aldrig kunne
anvendes eller bli anvendt i det private, praktiske nærings
liv, hvor der spørges efter dygtighet, arbeidsomhet og tiltak,
ikke efter familiens størrelse. Man kan vel f. eks. ikke godt
tænke sig, at en fortåtter, en sånger, en maler, en grosserer,
en handelsreisende, en bankdirektør osv. ikke skulde betales
efter værdien av sit arbeide, men efter det antal personer, de
hadde at forsørge. Og da man maa gaa ut fra, at stats- og
kommunefunktionærer ogsaa i fremtiden bare vil bli en liten
del av den hele befolkning, vilde lønssystemet uten tvil bli
en ren fiasko. De offentlige stillinger vilde bli betragtet som
forsørgelsesposter, og de dygtigste folk vilde da litt efter litt
gaa over i privat virksomhet, hvor deres dygtighet blev paa-
577
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
