Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Even Evenrud: Familievenlig politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Even Evenrud.
skjønnet. I endel tilfælde ja kanske i mange, særlig i kom
munerne, vilde resultatet av forsørgelseslønssystemet bli, at
folk med mange barn vilde ha vanskelig for at faa arbeide,
da de jo altid maatte lønnes høiere end barnløse. Man vilde
med andre ord spare utgifter ved at ansætte barnløse. Iste
denfor familievenlighet blev det altsaa familiefiendtlig
het. Seiv i statens stillinger bevilges budgetterne ofte saa
knapt, at resultatet av familievenligheten kunde komme til at
ytre sig paa denne merkelige maate.
Men la gaa, at det familievenlige lønsprincip lot sig gjen
nemføre for statens og kommunernes funktionærer og arbei
dere. For befolkningstilveksten vilde det spille liten eller
ingen rolle ; for det første fordi antallet av disse funktionærer
som allerede nævnt set i forhold til hele folket ikke er svært
stort. Og for det andet er det siet ikke sikkert, at funktio
nærerne vilde lægge sig til flere barn efter det nye system
end efter det nuværende. Erfaringerne gaar ikke ut paa, at
det er lønningerne, indtægterne i det hele tat, som bestemmer
barneantallet. Det er vel snarest de rikeste og høiest lønnede
folk, som har fær re st barn. Det som er avgjørende for de
brede lag, er at lønningerne er saa store at en familie kan
leve derav, og saa store burde seiv de la v este lø n
ninger være. At hæve alle lønninger til et saadant
nivåa er derfor den mest praktiske familievenlige politik.
Man regner sikkert ogsaa meget feil, hvis man tror, at
man ved at sætte lønningerne for de ugifte lavt, skal opnfuntre
dem til egteskapsstiftelse. Der er ogsaa andre hensyn end
de økonomiske, som er avgjørende ved egteskapsstiftelse.
Hvis hensigten er at drive en økonomisk politik som saa at
si skal tvinge folk ind i egteskap, er den jo ogsaa likefrem
umoralsk. Man kan heller ikke överse, at hvis lønnen for
ugifte mænd sættes ned til eksistensnivaaet, vil de aldrig faa
sparet saa meget sammen, at de kan gifte sig. Aarsakerne
til at saa mange mænd nu gifter sig sent eller siet ikke gifter
sig, er visselig i en mængde tilfælde av økonomisk art;
de tjener ikke saa meget, at de kan spare noget sammen og
vover ikke at begynde et egteskap med gjæld. Dette er livets
haarde realiteter, som man ikke kommer forbi eller avskaffer
med smukke teorier. For kvindernes vedkommende er for
holdet, at en meget stor procent aldrig kan bli gift, baade
578
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
