Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jakob Friis: Krigen og forholdet mellem den indre og den ydre politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Goldscheid gjør i denne forbindelse lærerike
Jakob Friis.
tik skrev Biilow maatte i flaatebygningens første tiaar
arbeide under abnorme forhold : rustningerne stod ikke i
politikkens tjeneste, men derimot denne til en viss grad i rust
ningsspørsmaalenes tjeneste.» Denne uttalelse bemerker
Goldscheid karakteriserer ikke bare situationen i Tyskland
i det sidste tiaar. Hele vor tidsalder bærer internationalt alle
rede dette præg. I høiere grad end nogensinde før gjælder
det om vor tidsalder: et folks historie er dets nabofolks hi
storie. Det sociale spørsmaal kan derfor først naa sin ende
lige løsning som internationalt problem.
I store træk viser saa Goldscheid, hvordan avhængighets
forholdet mellem landenes indre og ydre politik arter sig.
Samfundets hele struktur er i sine nuværende grundtræk det
historiske produkt av gruppe-, stamme- og folkekampe. Staten
bærer endnu præget av sin oprindelse, den er en magtorga
nisation. De skarpe klasseforskjelle er det levende uttryk for
seier og nederlag i kampen for at leve paa hverandres bekost
ning. Utbytningen i det indre gaar paralelt med den ydre
utbytning. Forholdet mellem folkene er baade aarsak til og
virkning av klasseforholdene inden folkene.
Historisk er sikkert folkemotsætningerne det primære og
klassemotsætningerne det sekundære. De herskende klassers
magt hviler endnu i vore dage paa dette grundlag. Det er
klassestater som staar mot hverandre som alle beherskes av
tendensen til at flygte fra den indre politik over i den ydre
og heller ta paa sig den \ærste krigsfare end at beslutte sig
til en ydre politik, som vilde tvinge dem til at bryte med sin
traditionelle indre politik. Det er overalt de herskende klasser,
som i høieste grad er interessert i opretholdelsen av de be
staaende folkemotsætninger. Men fordi dette er situationen i
alle land, saa trækker den utenrikspolitik, som det bestaaende
forhold mellem folkene nødvendiggjor, ogsaa en ganske be
stemt indre politik efter sig. Til enhver bestemt ydre politik
svarer en ganske bestemt indre politik, med enhver bestemt
indre politik er altid en ganske bestemt ydre politik nødven
digvis forbundet. Intet er mere utopisk end at tro, at man
kan opnaa væsentlige ændringer i den indre politik uten
samtidige tilsvarende ændringer i den ydre politik og om
vendt.
608
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
