Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev.
17
stavelig sandt, — ligefra balsalen til den usleste
Vaterlands-kneipe.
Hvorfor? — Fordi han beherskede ikke bare kirker og
opbyggelsesmøder, men alle skolestuer — hver eneste én.
Gymnasierne, middelskolerne, folkeskolerne, samtlige
offentlige og private læreanstalter, høiere og lavere
kurser, alt, men især universitetet, ikke bare det theologiske,
men ethvert fakultet, alle fem uden undtagelse. Der gaves
vistnok en og anden ugudelig professor, men ikke nogen, som
turde mukke. Det var kirkedepartementet, der styrede rigets
undervisningsvæsen, og det var den Johnsonske theologi, der
styrede kirkedepartementets chef, styrede ham, fordi den
havde bemægtiget sig hans hele sjel, hans ganske hjerte og
al hans vilje, forstand og samvittighed.
Man havde skaffet sit troessystem en, som man antog,
uangribelig platform ved at grunde det paa mirakelet og ens
egen personlige erfaring om samme. Den troende vidste sig
som et guddommens personlige naadesunder. Her maatte
alle rationalister give tabt, ethvert angreb tie — eller og
brutalt gaa løs med næverne og et ligesaa brutalt: Du lyver, din
forbandede satan! Men ligeoverfor den slags brutaliteter kunde
den krænkede dyd selvfølgelig stolt ryste støvet af sine fødder.
Men i virkeligheden tiltrængte troen i folkets bevidsthed
ingen saadan platform. Det store publikum, det dannede,
saavelsom det udannede, havde intet mer paa det rene, end
at theologien var videnskabernes videnskab og Caspari og
Johnson (Norges «Melanchton» og «Luther») Europas største
theologer. Dette var saa aldeles sikkert, at noget sikrere ikke
kunde tænkes, for saa sagde jo alle, den ganske
videnskabelige verden. I ruiner laa hedenskab og pavedom, oldtidens
saavelsom renæssancens hedenskab, middelalderen saavelsom
jesuiteriets papisteri, alle fortidens og nutidens filosofiske
systemer, al rationalisme, den gamle saavelsom den nye, alle
sekter og kjætterier, alt fritænkeri uden undtagelse, al
gudløshed, al lovløshed, al libertinisme, al frivolitet — kort sagt
alt undtagen Luther og Melanchton lyslevende i Johnson
og Gaspari.
«Fritænkeri er uvidenhed, den rene dumhed og
fremforalt den absolute raaskab», sagde en «frisindet» akademiker
dengang til mig, altsaa noget, som ikke paa nogen betingelse
2 — Samtiden. 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
