Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lcS
Waldemar Dons.
var dengang skrevne. Da jeg en dag gjorde ham
opmerk-som paa, at Babel slet ikke betyder sprogforvirring, men
«Glids port», svarede han: «Men kjære, ved I lærde ikke
engang at man har fundet Babels taarn.» — «Jeg har ogsaa
hort, at man har gjenfundet arken paa Ararats bjerg,»
svarede jeg og gik.
Først i 1873 har vi Keiser og galilæer, hvormed Ibsen
for sin del proklamerer det tredie rige — noget lignende som
jeg selv netop dengang gik og drømte om: Men endnu i
1867 (Per Gynt) intet afgjort brudd, og tidligere ligger ogsaa
han fuldstændig under aaget.
Jeg omgikkes i mine første studenteraar meget professor
Christie, der en tid havde sat sig i hovedet at faa mig til sin
efterfølger, hvorfor jeg ogsaa nogen tid, tildels under hans
veiledning, con amore studerede fysik, men fordybede mig
væsentlig i den mathematiske fysik, hvorved
discipelforholdet til Christie efterhaanden ganske ophørte. Men
venskabsforholdet, der væsentlig skyldtes landsmandskabet
(Trønder-foreningen), forblev dog saa temmelig uforandret.
Hos en mand som ham, en repræsentant for den
ex-akte videnskab, havde jeg dog ventet idetmindste nogen
sympathi for de mange problemer, der sysselsatte mig. Men . .
. . . Christie sad fast i gamle Pontoppidan til langt opover
ørene. Fremforalt statens religion, ren og uforfalsket. Ingen
slinger i valsen. «Der findes ikke en eneste vantro sjel i
hele fakultetet», paastod Christie engang. — Senere erfarede
jeg, den officielle kristendom i Norge havde en mægtig støtte,
jeg dengang ikke kjendte. — Christie var frimurer, og det
svenske system, hvoraf han var et meget ivrigt medlem, anser
sig selv for mere kristeligt end hvadsomhelst andet i denne
verden. (Der turde dog være et lidet spørgsmaal at rette
derved. Men i den illusion havde ialfald dengang de norske
frimurere ganske indlullet sig. De ansaa sig for statskirkens
sikreste grundpiller.)
Saa var det bare filosoferne at henvende sig til. — I-yng
var troende grundtvigianer. Han troede dengang paa de
seks skabelsesdage, vilde intet vide af evolutionstanken, mente
at baade tid og rum — ikke at tale om materien — var
begrænsede størrelser, havde konstrueret sig op et fuldstændig
anthropocentrisk universum, antog jorden altsaa for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
