Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Gudmund Schiitte.
hvormed Tysklands aandelige Førere søgte at tilegne sig
Ibsens og Bjørnsons Værker, og den slorslaaede
Hyldest, som de bragte de to norske Digterhøvdinger. Et
Vidnesbyrd om Virkningen oplevede man omkring
Aarhundredskiftet. Dengang havde Bjørnson lige været i Paris, hvor
han ikke blev modtagen, som han ønskede. Han havde haft
en Pennefejde med Kritikeren La r ro umet og sagde bl. a.:
«Franskmændene er Europas Kinesere.» Helt anderledes var
Modtagelsen i Berlin, hvor han blev hyldet i
Forfatterforeningen og udtalte: «Ich bin Pan-Germane, Teutone »
Bjørnson havde endnu i de første Aar efter Signalfejden
stadig haabet paa, at Tyskland skulde indfri de store Løfter,
han som Pangermanismens Talsmand havde aflagt i dels
Navn. Han følte sig ogsaa styrket i sin Tro, dengang
Bismarck kastede Fejdehandsken til Pavemagten; jævnfør en
Artikel i «Nazionalzeitung», 16. Febr. 1876, gengiven i
«Aftenposten» No. 43 s. A.
Men senere følte han sig skuffet af Udviklingen.
Tyskland vedblev at være en bureaukratisk Militærstat, og detle
frastødte ham jo længer jo mer, alt eftersom han kom dybere
ind paa Fredssagen. Paa Lillestrømmen sagde han allerede
1890, at med «Militarismens Tj^skland» vilde han ikke have
noget at skaffe; jfr. Referat i norsk «Fædrelandet» No. 101
s. A. Han sagde samtidig, at han ikke vilde gaa med paa
noget Forbund mod Frankrig, fordi Norge havde faaet sin
Frihed fra dette Land. I «Zukunft» 1896 udvikler han, at et
Fredsforbund af alle Germaner forekommer ham at være en
af de største og løfterigeste Opgaver for Fremtidens Politik;
men Forudsætningen for dets Virkeliggørelse er, at Tyskland
maatte blive det frieste og mest moderne af alle
Frændelandene, — først da kunde de andre have Tillid til det.
Omtrent samtidig med Bjørnsons Artikel i «Zukunft»
var det, at Tysklands imperialistiske Nationalstræben fik en
skærpet Form; Brændpunktet for denne nye Rørelse blev
det «Altyske Forbund», hvis egentlige Grundfæsteise fandt
Sted i 1894. Udfra det «Altyske Forbund» stiftedes 1896
«Flaadeforeningen», som i Løbet af kort Tid fik over en
Million Medlemmer, deraf 6000 i oversøiske Lande. Ogsaa
fra saadanne Hold hørtes megen Tale om Pangermanisme,
men det var en Stræben, der var den bjørnsonske ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
