Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pangerm anismen i Norge.
55
Jagtudstilling i Bergen 1910, med selveste Hans Majestæt
Kong Haakon som Protektor, drev det endog til at
udsende en «norsk» Reklameplakat med Sprogformer som
«Gothenburg» og «Copenhagen»! Sagtens stræbte man i
Tilfældet «Schleswig» at overholde en af den svenske
Sprogmand Noreen opstillet Norm for «Sprogrigtighed», ifølge
hvilken man til en viss Grad maa rette sig efter ethvert
Lands officielle Retskrivning. Men medens Noreen endnu
tillader sig at bruge danske Former i den danske Del af
Sønderjylland, f. Ex. «Haderslev, Aabenraa», kender de
nynorske Sprogrigtigmagere ingen saadan Hensyntagen til
nordisk Sprog i dette dem ganske uvedkommende Land.
Mærkeligt nok glemmer de samtidig næsten helt at skrive det
russiske Provinsnavn «Ishorskaja Semlja» istedenfor
«Ingermanland», og de ignorerer fuldstændig det «virkelige» Navn for
«Polen», skønt de dog burde vide, at Navnet Polen er
ligesaa «polizeiwidrig» i Rusland, som Navnet Sønderjylland er
i Preussen, hvor man efter Loven faar Mulkt for at bruge det1.
En ikke uvigtig germaniserende Faktor i Norge var den
særkt øgede tyske Turisttrafik under Kejser Wilhelm II’s
Ægide. Egne, hvor forhen Englænderne havde spillet første
Violin, blev i Løbet af faa Aar mere eller mindre
fuldstændig erobrede af Tyskerne. Kejserens Henrykkelse over norsk
Natur og hans Hjælpsomhed under Aalesund-Branden
undlod ikke at gøre Indtryk; saadant fandt Genklang i en
tilsvarende Tyskvenlighed i vide Kredse. Jeg har personlig
mødt Exempler paa, hvordan Nordmænd kunde være
paavirkede af tyske Forestillinger om fordums dansk
«Tvangs-vælde» i Sønderjylland. Et norsk fagligt Institut har sendt
tyske Cirkulærer til Danmark. En norsk Chokoladefabrik
drev det til at reklamere tæt ved Kjøbenhavns
Hovedbane-gaard med vægstore Plakater — paa Tysk!
Den dybest germaniserende Faktor var vel den Iver,
1 Jævnfør min Artikel «Aftyskning eller Endnu-mer-Fortyskning», i «Ukens
Revy» 15. Sept. 1916, hvor jeg i Farten er kommen til at lade Prof. Noreen
rammes af de skarpe Udtryk, jeg med (uld Het bruger om den norske Form
for «Sprogrigtighed». Omend Prof. Noreen næppe er istand til at gennemføre
sin egen R< gel, f. Ex. i Tilfælde som ved Ingermanland, maa det indrømmes,
at han i Sønderjylland har viist ærlig Vilje til at tilfredsstille den nordiske
Sprogaands Krav, hvilket man langtfra kan sige om de omtalte Nordmænd.
Derfor maa jeg gøre ham en Undskjidning for mine bitre Udtalelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
