Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Christian Michelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Michelsen.
157
stemning som hadde git sig saa samstemmig uttryk, og lok
krigen. I samme øieblik beslutningen var tat, svinget
imidlertid folkemeningen. Realiteterne var der, og ordene tapte
sin valør; den politiske religiøsitet som hadde git sig uttryk
i de steile kongeord, veg pladsen for en realpolitisk
interesseavveining: Skal vi virkelig ta en krig for at bevare den
tyske del av Slesvig? Mismodet sivet ut over landet, og det
blev en traurig nedstemt tid, da Danmark kjæmpet for det
som var kaldt dets nationale ære. Og krigens følger kjender
vi — ikke bare landavstaaélsen som fulgte, men ogsaa den
mismodets stemning som i en menneskealder kom til at
præge dansk politik og dansk aandsliv i det hele. Monrads
bok er blit hans jammersminde. Den fremstiller den politik
Michelsen og hans regjering fulgte i 1905 — vrængt om til
karrikatur: Hadde Michelsen gjort som Monrad, vilde
sikkerlig ogsaa hans saga blit et jammersminde, og
grænsefæstningerne kunde blit et norsk Danevirke. De realpolitiske
overveielser som Michelsen og hans meningsfæller hævdet i
Karlstaddebatten, var nok gaat fra dør til dør i landet og
fra mand til mand i geledderne, om vi hadde latt det komme
til krig. Og følgerne av en krig vilde for Norge utvilsomt
i én henseende blit værre end de blev for Danmark. Vi
skulde nemlig ført krigen mot nære slegtninger, og" mot
slegtninger vi ikke uten varig fare kunde leve i
uven-skap med.
Det som for mig er det store i 1905, er ikke mindst den
selvbeherskelsens kraft som præget vor politik — styrken
naar sin høieste utfoldelse naar den kan beherske ogsaa sig
selv. Det som skulde gjøres, blev gjort med dristighet og
hensynsløs kraft. Da det store slag var slaat, og det som
var vundet, skulde befæstes, blev sindigheten likesaa stor som
dristigheten hadde været før. Man fulgte interessepolitikkens
store lov: ikke et skridt længer end interessen fører. Den
træghetens lov som fortsætter bevægelsen efterat det
bevægende moment er traadt ut av funktion, hører hjemme i
materien, ikke i tankens og handlingens verden. Jeg
beundrer den karakterfasthet som regjeringen viste: at den i det
øieblik kunde gaa mot en folkestemning — for en
folkestemning tror jeg det var som først reiste sig mot den svenske
vilkaarslinje. Regieringen og især dens chef hadde vakt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
