Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - O. A. Eftestøl: Universitetets lærerskole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Universitetets lærerskole.
169
end lærerskolens; specielt gjælder dette fremmede sprog,
matematik og naturkundskap. Der skal nemlig ogsaa føres
tilsyn med undervisningen i disse fag i folkeskolens
overbygninger, og i tilfælde i de middelskoler som blir tilknyttet
folkeskolen. Flere av disse stillinger er saapas avlønnet at
man nok forsaavidt kan paaregne akademisk utdannede
an-søkere. Men saa kræves der mere og mere bestemt at
vedkommende skal ha et indgaaende kjendskap til folkeskolen,
saavidt mulig erhvervet ogsaa gjennem egen erfaring under
arbeidet i skolen. Og der er ikke tilstrækkelig utvalg blandt
de faa som har gaat den lange og besværlige vei gjennem
lærerskolen og arbeidet i folkeskolen til artium og
embedseksamen. Her vilde det være godt at faa en utdannelse som
paa kortere tid førte frem til et forsvarlig maal.
Saa kommer jeg til lærerskolen med sine 1300
elever. Der var det i 1915 99 lærere, av disse hadde 15
lærereksamen fra Universitetet, og 18 var teologer; 73 av lærerne
hadde altsaa universitetsutdannelse. Der var ingen væsentlig
forskjel paa forholdet ved de^ offentlige og private skoler.
Fra 1890 til 1915 har antallet av universitetsutdannede lærere
procentvis gaat adskillig tilbake, mest ved de offentlige
lærerskoler, trods betydelige lønsforhøielser baade i 1902 og i
1913. Det er ønskelig at lærerskolens lærere selv har
gjen-nemgaat lærerskolen, kjender dens vilkaar, opgaver og
arbeidsmetoder gjennem egen erfaring, og dette vil bli endda
mere ønskelig hvis de fleste lærere hos os som i saamange
andre land blir tilpligtet at medvirke ogsaa ved elevernes
praktiske utdannelse. Samtidig er det ønskelig at de har den
videnskabelige utdannelse som Universitetet gir. Erfaringen
synes imidlertid bestemt at godtgjøre at man ikke kan gjøre
regning paa tilstrækkelig tilgang av ansøkere som opfylder
begge de ovennævnte krav. Det vilde derfor ogsaa for
lærerskolerne være et betydelig fremskridt om der paa grundlag
av lærerskoleutdannelse kunde anordnes en solid utdannelse
indenfor en begrænset fagkreds, en utdannelse som altsaa
ikke maatte kræve saamegen tid som universitetsstudierne til
lærereksamen.
Tilslut nævner jeg m i d d e 1 s k o 1 e n. Den har omkring
20000 elever og er i meget sterk og sikker fremgang trods
angrep og kritik. At gi en opgave over middelskolelærernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
