Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johan Castberg: Verdenskrigen og de smaa stater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Jolian Castberg.
og er det gammel engelsk politik at opretholde Europas smaa
nationer, og specielt er det en livsinteresse for England, at
de smaa stater langs Nordsjøen bevarer sin selvstændighet
og sin integritet. Englands handel og skibsfart og dets frie
verdenssamkvem i alle verdensdele og i alle farvand er
grundlaget for dets velstand; dets mægtige krigsflaate har til
formaal alene at beskytte disse interesser og de vidt adspredte
dele av verdensriket saavelsom øriket selv. Dets magt paa
havet er ikke misbrukt. England har ført den aapne dørs
politik; det er den eneste stormagt, som har opretholdt
frihandelen; det har holdt verdenshavene og sine egne
markeder linder den fri konkurranses lov. Det har hævdet
havets frihet. Mens kontinentets militarisme som en smitte
har ætt om sig til alle sider og truet med at knuse hele
verden under de stigende krigsbyrder, haç det engelske vælde
paa sjøen ikke forulempet nogen og ikke truet andre end
dem, som vilde bryte verdens fred.
De nøitrale har under krigen maattet taale mange baand
paa sin frie omsætning, en ofte irriterende kontrol i forhold,
hvor de efter normale tiders national og international ret
skulde være eneraadige. Ikke mindst gjælder dette lande
med ekstraordinært store handelsllaater, saasom Norge. At
en vældig krig som denne, hvor verdens største magter
kjæmper paa liv og død, nødvendigvis maatte føre til
saadanne vanskeligheter for den nøitrale handel og skibsfart, er
imidlertid noget som sier sig selv. Særlig eftersom det mer
og mer blev en hovedopgave for de krigførende at hindre
eller lamme tilførslerne til fienden. De økonomiske vaaben
og avsperring eller blokade har været brukt i alle store
krige — saaledes i Napoleonskrigene saavelsom i den
nordamerikanske borgerkrig og i den tysk-franske krig i 1870—71.
Men hvad der gir sjøkrigen sin særegne karakter nu, er, at
begge parter lægger an paa at beherske havet, den ene over
vandet i alle have, den anden under vandet i de vigtigste
farvande. Og mens ententens flaater er sterke nok til
virkelig at kontrollere al overvands trafik, virker den tyske
undervandskrig mot handelsskibene mest som intimidering,
idet den vistnok maa la en mangfoldighet av skibe passere
de «sperrede» omraader, men paa den anden side hverken
skaaner menneskeliv eller fartøi, naar et handelsskib paa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
