Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fre dsproblemet.
219
det gunstige øieblik til krig, og her brukes slagord som
«Berlin—Bagdad», senere blev det (under krigens første fase) til
<Nordkap—Bagdad» (grev Reventlow). Enkelte forfattere
forlangte ikke bare Dardanellerne, men ogsaa Suezkanalen og
agtet over Ægypten at realisere en forening med — boerne.
Under en objektiv bedømmelse av tingene maa heller ikke den
tyske imperialisme glemmes. Men utvilsomt har den større
del av det tyske folk været fredsvenlig, og tysk politik har
væsentlig gaat mot kommercielle erobringer, likesom mange
tyskere har tænkt sig det tyske imperium som aandelig (f.
eks. Paul Rohrbach i «Der deutsche Gedanke in der Welt»).
Professor Oncken sier videre:
«Den utvikling, livis kriser steg stadig mer og mer fredsfarlig i aarene
1905 til 1911, tok i 1912 en vending, som umiddelbart forberedte
verdenskrigen. Den russiske regjering, der nu var like sikker paa sin franske
bundsforvandts hjælp som paa Englands moralske understøttelse, begyndte at rive
til sig ledelsen av indkredsningspolitikken for at høste dens frugter for sig selv.
I et hemmelig russisk aktstykke, som rikskansleren nylig avslørte, er der
truffet anordninger som viser, at i det øieblik den av russerne anstiftede
Balkankrig brøt løs, skulde en konflikt paa Balkan lynsnart utvides til en krig
mot Tyskland.
De russiske erobringsplaner (bak hvilke stod ikke alene magthaverne,
men ogsaa dumaen, de liberale og de bredere lag av den offentlige mening)
satte sig aapent til maal at omstyrte den europæiske status qüo fra grunden
av, knuse Tyrkiet og sprænge Øs t e r r i k e-U n g a r n indenfra
—-dette indebar konsekvenser, som, hvis det var lykkes, vilde medført en isolation
og tilbaketrykning av Tyskland, der overtraf selv de dristigste engelske
drømme.» — —• «England traadte tilsyneladende noget i bakgrunden;
det viste sig tilogmed i ord beredt til ikke at slaa følge (vistnok for at
berolige de indflydelsesrike fredsvenner), men det forbeholdt sig trods dette fri
hænder for i krigstilfælde — alt efter eget skjøn — at kunne spille
voldgiftsdommer eller under dertil egnede paaskud at sætte hele sin kraft avgjørende ind
mot os.»
Frankrikes rolle, mener Oncken, var nærmest sekundær,
men dog av stor betydning paa grund av «den i militær
henseende værdifuldeste medvirkning. Uten
vissheten herom var de andres offensive diplomati umulig. Netop
den franske revanches opflammende lidenskabelighet næret
angrepsviljen hos dem som ledet det frygtelige spil, ti den
var og blev den sikreste post paa deres regning».
«Denne naturlige rollefordeling blandt vore motstandere fortsatte i samme
stil, da — som nu nylig en bekjendt serber tilstod — de serbiske fanatikere,
i tillid til Rusland, antændte den mine, som hadde tilfølge det
længe underminerte europæiske systems eksplosion. Rusland, som endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
