Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Hj. Christensen.
nævnes professor dr. Hermann One ken i Heidelberg, hvis
brochure, «Hvordan verdenskrigen opstod», ogsaa er oversat
til norsk. Han sier her bl. a.:
«Siden begyndelsen av aarhundredet har Storbritannien været den
egentlige ophavsmand til en mot det tyske rike fiendtlig rettet forbundspolitik, som
satte merkbart ind allerede ved kong Edwards regjeringstiltrædelse og som
siden begyndelsen av 1903 har skredet planmæssig og bevisst frem. Denne
fremgangsmaates oprindelige aarsak kjendetegnes ved dens naiveste og
populæreste pirringsmiddel: ordet «h a n d e 1 s m i s u n d e 1 s e» ; men vi tør ikke
opfatte denne aarsak som om den alene var nok til forklaring av det kommende.
Avgjørende var dog englændernes positive overbevisning om at deres egen
verdensstilling blev sterkt truet ved Tysklands indtræden i verdensfolkenes
række, og at det derfor var dem en bydende nødvendighet heller at avfinde
sig med alle de andre magter for i tide enten at uskadeliggjøre den tyske fare
ved magt, eller at sætte den varig matt ved diplomatiske midler. Denne
beregning fordret en endnu ikke ubetinget henimot krigen arbeidende politik,
men vel en politik som systematisk arbeidet paa at skyve ut
og fortrænge Tyskland: det er indkredsningens mening. Dens første
virkning var: hevntankens g j c n o p f r i s k n i n g i Frankrike ved hjælp
av behændig antændte tysk-franske rivninger. I kraft av hemmelige
avgjørelser, som fra aar til aar knyttedes fastere, vandt Frankrike haab om den
endelige opfyldelse av sine nationale hevndrømme, men England hvad det
hadde bruk for: en kaarde paa kontinentet. Den anden virkning var at man
i kraft av overenskomsten med Rusland (1907) bevisst ledet en
offensivvilje, som man i Asien hadde uskadeliggjort eller ihvertfald avfundet sig
med, mot Europa: denne anden engelske kaarde vilde fra først av ikke
tyskerne noget, men den kunde bli dræ pen de for vore forbundsfæller.
Det som fra engelsk standpunkt var et slags livsforsikring, var altsaa fra første
færd av en lek med ilden for dets forbundne; de belgiske
gesandt-skapsberetninger har siden vist, at den tyske indbildning ikke, som man kanske
kunde tro, ophidsedes over denne indkredsning, men at hele verden ikke
forstod dens drivkræfter og formaal anderledes end vi selv.»
Professor Oncken søker videre at vise, hvorledes den
engelske indsnævring av Tyskland fuldbyrdes.
Her turde det dog være misvisende, naar professoren
skildrer situationen saaledes:
«Den tyske politik, paa engang fast og fredselskende, saa sig trængt over
i defensiven, og saa snart den bare bevægede armene friere, utsat for
mistanken om egne angrepstilbøieligheter. I virkeligheten stod den i fare for et bli
planmæssig skjøvet ut av den fredelige verdenskappestrid av de andres
imperialistiske verdenssyndikat.»
Et parti inden Tyskland ønsket i det mindste noget mere
end en gunstig plads inden «den fredelige verdenskappestrid».
Det viser de talrike krigsbrochurer, som utkom ca. 1911—1913.
Her bebreides det endog regjeringen, at den har forsømt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
