Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Hj. Christensen.
nes: de har jødernes seighet og forretningsdyktighet; frivillig
og ufrivillig er de fra gammel tid blit spredt over mange
lande, dog finder man dem mest i Forasien, Mellemasien og
Sydøsteuropa, særlig da i Rusland. Som armeniernes
egentlige hjemland (Storarmenien og Lillearmenien, der i et langt
tidsrum hadde en selvstændig historie) kan man vel betegne
det store plateau, som hæver sig fra Kaukasiens sydlige
lavland, fra Lilleasien, Syrien og Mesopotamien, og som danner
overgangen til et østligere plateau, den persiske, engang
mediske provins Aserbeidschan (det gamle Atropatene). Her
har armenierne været hovedstammen saa langt historien i
disse egne naar tilbake, her har de snart uavhængige, snart
skatskyldige, snart undertrykt og barbarisk mishandlet fra
urtiden og til nu kjæmpet mot parther, assyrere, medere,
persere, arabere, turkomanner, kurder, mongoler og osmanner.
Alexander den store, Rom og Byzants har grepet ind i deres
historie, tre ganger har Storarmenien for længere tid dannet
et uavhængig kongerike, sidste gang fra slutningen av det 9de
til midten av det Ilte aarhundrede. Lillearmenien, den
vestlige del, var længe en provins av Byzants, spillet senere en
betydelig rolle under korstogene og hadde sin glansperiode fra
begyndelsen av det 12te til midten av det 14de aarhundrede.
Lillearmeniens sidste konge Leo VI var av fransk æt(Lusignan)
og døde som landflygtig i Paris 1391.
Under perserne og tyrkerne har armenierne, der i kultur
stod adskillig over sine herrer, lidt umaadelig; fra tid til
anden er de blit bortført i et antal av mangfoldige tusen, en
politik, tyrkerne har anvendt like fra de første osmanniske
fyrsters tid og til nu, og som perserne ogsaa hyldet. Fra
Persien er de flygtet videre østover, de er talrike i Indien.
Bortførelsen har selvfølgelig først og fremst hat den hensigt
at splitte og sprede et folk med sterk selvstændighetstrang og
derved gjøre det mindre farlig1. Side om side med disse
bortførelser er gaat store massakrer, hvor religionshatet har
spillet en vigtig rolle: det er et mindretal av armenierne som
1 Bortførelsestaktikken er ældgammel i Orienten og har været meget anvendt,
saaledes av assyrerne og babylonierne. Naar de gammeltestamentlige profeter i
den ekstase, deres egne ulykkesspaadomme hensatte dem, skal love sit folk
noget særlig ondt, forespeiler de gjerne jøderne, at de skulde bli bortført.
Denne spaadom gik da ogsaa i opfyldelse, men noget særlig bevis for
klarsynt-het laa ikke heri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
