Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fre dsproblemet.
239
har villet opgi kristendommen (den vandt indgang i
Armenien ca. 300 e. Kr.).
Hvad der nu under verdenskrigen er skedd i de
gam-melarmeniske provinser, hvor befolkningen forøvrig er meget
blandet, er en gjentagelse av hvad armenierne mange ganger
har oplevet, men en gjentagelse i den største stil. Hvor
mange mennesker der er omkommet ved massakrerne, hvor
mange der er dræpt underveis til de nye bosteder, hvor
mange der paa veien eller senere er omkommet av sult
og sygdom, og hvor mange av de deporterte der endnu
levende er spredt rundt i det tyrkiske rike, unddrager sig enhver
sikrere beregning. Mr. Balfour opgir antallet av dræpte, døde
og deporterte til 1200 000 (av 2 millioner armeniere i Asiatisk
Tyrki). Heri synes det tyrkiske indenriksministerium at være
nogenlunde enig, idet det opgir 800 000 forflyttede og 300 000
omkomne. En smukt stykke arbeide!
Det var tidlig paa vaaren 1915, at der begyndte at bli
urolig i Østarmenien. Paa en armenisk kongres i Erzerum
like efter verdenskrigens utbrud skal ungtyrkiske
utsendinger ha søkt at formaa de tyrkiske armeniere til at medvirke
til en almindelig reisning mot Rusland i Transkaukasien og
Kaukasus, hvor der findes ca. 1 million russiske armeniere,
og hvor andre folkefærd, særlig tartarer og georgiere, mentes
at ville delta. Ungtyrkernes agitation førte hverken da eller
senere til noget resultat. Hvordan det end forholder sig
hermed — sikkert er det, at tyrkerne nogen tid efter, da de blev
drevet ut av Bayazed (grænseby beliggende like under Ararat)
og maatte retirere i retning av Van (større by beliggende
østenfor den store Vansjø, ved bredden av denne;
befolkningen V3 armenisk) og Moush (større by, noget vestenfor
Van-sjøen) gik det ut over armenierne. De var paa forhaand
mistænkt, og neppe uten aarsak. Tyrkernes uheld bestyrket
dem i den tro, at en armenisk reisning, ialfald i
grænsedistrikterne, var sandsynlig, naar russerne rykket frem. Deres
første forholdsregel var derfor saa vidt mulig at
av-væbne armenierne og at indrangere dem i avdelinger paa
1000 mand til veibygning, broslagning o. 1. Allerede dette
var skikket til at ophidse. Armenierne saa sine kjære,
ofte høist nødvendige geværer gaa over i tyrkernes hænder,
mens deres arvefiender kurderne beholdt sine. De brutalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
