Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
Gerhard Gran.
som et resultat og la sig hindrende i veien for opbyggelsen av
en ny og nødvendig autoritet; selve civilisationens fremmarsch
befordret det intellektuelle anarki, idet menneskene for hvert
trin de steg fremad, slæpte med sig forestillinger og meninger
fra tidligere trin som nylig hadde været nyttige, men nu var
skadelige; en og samme hjerne huset de uforsonligste idéer,
lag av aarhundreder misforstaaelser, anakronismer som stod
i indbyrdes strid med hverandre og frembragte en
uhjælpelig forvirring.
For rigtig at forstaa dette maa man studere
menneskehetens aandshistorie. I en sterk forkortning inddeler Comte
utviklingen i tre store perioder, den teologiske tidsalder, den
metafysiske tidsalder, den videnskabelige tidsalder. Den
teologiske tidsalders kjendemerke er at menneskene i den
forklarer verden omkring sig ved at befolke den med
viljes-væsener eller menneskelignende guder, som altsaa er
fænomenernes aarsaker; den kan atter inddeles i tre perioder, den
fetischistiske, hvor der er likesaamange guder som der er
fænomener, den polyteistiske, hvor beslegtede fænomener
samles under grupper som regjeres av guder med begrænset
magtomraade, og endelig den monoteistiske periode, hvor
alle mulige fænomener henføres under en eneste aarsak, en
eneste almægtig vilje som hersker over hele verden.
Den metafysiske tidsalder er meget kortere og egentlig
kun en overgangstid. Nu henfører man ikke længere
fænomenernes tilblivelse til væsener, hverken til mange eller til
ett væsen, men til abstraktioner, man taler ikke længer om
Ceres, men om naturen, ikke længere om Zeus, men om
tyngdekraften. I virkeligheten er forskjellen ikke saa
dypt-gaaende, — mere verbal end real; ti disse abstraktioner
virker, likesom guderne, som utenfor fænomenerne staaende
aarsaker, fænomenerne frembringes av abstraktionerne
omtrent paa samme maate som de tidligere skaptes av guderne.
Det tredje og sidste stadium er den videnskabelige
tidsalder; i den gir mennesket avkald paa at kjende
fænomenernes aarsaker, han vet ingenting om guder eller gud eller
metafysiske entiteter, han er hverken deist eller ateist,
hverken metafysiker eller antimetafysiker, han vet og kan i det hele
ikke faa at vite noget om det som ligger bak fænomenerne;
han vet kun om kjendsgjerninger og visse konstante gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
