Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Sars.
263
og metafysiske opfatning var naturen et menneskeprodukt,
for den videnskabelige opfatning er mennesket et
naturprodukt. For Comte er dette den allervigtigste del av hans
system, — at bygge bro over den avgrund som tilsyneladende
skiller naturen fra menneskene, at indlemme de humane
vi-denskaper i naturvidenskaperne. — For det moderne
menneske som har opgit de grovere former av antropomorfisme
og ikke længere skaper naturen i sit billede, er til gjengjæld
følelsen av forskjellen mellem naturen og mennesket blit
desto sterkere, han stiller sig utenfor verden, «jeg og verden»
sier han, som om han selv ikke var en del av verden, — han
føler sig fast forvisset om at der er en himmelvid forskjel
mellem de love som iøvrig behersker verden og den lov han
lever under; mennesket er et tænkende, villende, socialt og
moralsk altid fremadskridende væsen, mens der i verden
forøvrig ikke findes hverken tanke eller vilje eller moral
eller fremskridt. Men en slik antagelse strider mot ethvert
almindelig ræsonnement; at der skulde være to love i verden,
en som gjælder for hele det øvrige endeløse univers, og en
ganske forskjellig, ja helt motsat, som kun gjælder for et
eneste litet forsvindende væsen, — falder utenfor enhver
sandsynlighet. Ved en nærmere udogmatisk undersøkelse
viser det sig da ogsaa at dette ingenlunde forholder sig
saaledes; tanke, vilje, samfundsfølelse, moral er ikke noget
mennesket kan giøre krav paa alene for sig, — de findes ogsaa
forøvrig i naturen, i en mindre grad av utvikling og"
følsomhet ganske vist, men de findes. Mennesket har sin rot i
naturen som alt andet, er underkastet den samme
regelmæssig-het og lovbundethet som alle andre fænomener, og videnskapen
om menneskene kan og maa drives som enhver anden
vi-denskap, kan og maa som de renses for al metafysik, kan
og maa som de bygges paa iagttagelse av kjendsgjerninger
og paa generalisation av kjendsgjerninger.
Dette er hovedtankerne i Comtes positive filosofi1.
For Sars blev kjendskapet til denne filosofi avgjørende;
det frembragte ikke nogen krise eller noget brud i hans
utvikling, hans begavelse laa i samme retning, hans
intelek-tuelle behov stemte overens med Comtes, han hadde den
1 Cfr. Emile Faguet’s uovertrufne analyse av Comte’s tænkning i:
Poli-tiques et moralistes du dix-neuviéme siécle, II, 280—369.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
