Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Ernst Sars. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
Gerhard Gran.
samme aversion mot ethvert brud paa tankens enhet, det
samme ubetvingelige behov til at se sammenhæng og finde
kontinuitet i tilværelsen; disse tendenser var, som vi har set,
allerede kommet tydelig tilsyne i hans første historiske
ungdomsarbeide; hos Comte fandt han bekræftelse for sin egen
aandsretning, ikke bare bekræftelse, men en vældig utvidelse
av sin horisont, han hadde paa egen haand søkt at paavise
kontinuiteten paa et litet begrænset omraade, Comte viste ham
den ubrutte og tætte sammenhæng mellem alle universets
fænomener.
Sars var og blev positivist, man ser det overalt i hans
skrifter herefter, man ser det kanske tydeligst og mest direkte
i de første forelæsninger han som universitetsstipendiat holdt
ved Universitetet (1870): «Om utviklingen av en almindelig
historisk videnskap»1. Hans læsning er i de 12 aar som er
gaat siden hans første Kjøbenhavnerophold, blit meget
omfattende, Darwins Arternes oprindelse kom i 1859, Spencers
First principles i 1862, og han kjendte dem sikkert begge i
1870, han nævner i forelæsningernes løp en hel række av
historikere som han vistnok har studeret grundig, Macaulay,
Carlyle, Ranke, Guizot, Michelet, Thierry, Martin, Rousset
o. fl.; men Comte er hans utgangspunkt, og hans tanker er
i det væsentlige de ledende, han er uenig med ham i
underordnede spørsmaal, men i hovedsaken maa han betegnes
som Comteianer, som positivist, han citerer gjentagne ganger
Stuart Mill, men nævner hverken Darwin eller Spencer; paa
et enkelt sted trækker han — uten at narvne Lyell’s navn —
en paralel mellem den moderne geologi og den historiske
utvikling, men den biologiske evolution har ikke fundet nogen
plads i hans ræsonnement2; han bruker stadig Comteske ven-
1 Disse forelæsninger har aldrig været offentliggjort, men findes blandt
Sars’ etterlatte papirer som jeg ved elskværdig imøtekommenhet fra Sars’familie
har faat anledning til at se. Manuskriptet, slik som det foreligger, utgjør 103
kvartsider, men er desværre ikke fuldført, det stanser midt i en sætning. Endel
— ca. 20 sider — er i let omarbeidet form indarbeidet i Sars’ avhandling om
Carlyle, se Saml. Verker IV, p. 393 ff.
2 Dette kan jo komme av at manuskriptet er ufuldstændig, det er ikke
utænkelig at utviklingslæren vilde bli behandlet senere, men det er ialfald ikke
nødvendig, og det forekommer mig ikke sandsynlig efter den maate hvorpaa
hele ræsonnementet er anlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
