Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet0
297
dicinen: Hippokrates, Galen og Avicenna; og i det artistiske
fakultet: Aristoteles). Den praktiske undervisning hadde form
av disputationer, hvorunder man gjennem dialektiske øvelser
gjengav det autoriserte lærestof. Hele den akademiske
tilværelse var autorisert; om nogen «akademisk frihet» kunde der
ikke bli tale. Baade lære og liv var bundet og regulert av
kirkelig sed og skik, med tilhørende statuter og edsavlæggelse.
I løpet av middelalderen fik man universiteter eller
generalstudier rundt om i den kristne verden, tilsammen
omkring 70. Motiverne var oftere av politisk og religiøs art end
av videnskabelig. Snart blev det forresten anset som
nødvendig for grundlæggelsen av en slik læreanstalt at man
hadde tilladelse av den hellige romerske keiser, eller helst
av selve paven. Alene i Italien blev det efterhaanden
omkring 20 universiteter, fortrinsvis med dyrkelse av retsstudiet,
og med bare ett fakultet. Men de betydningsfuldeste
grundlæggelser fandt sted med Pariser-typen som mønster. Delvis
ialfald var Pariser-universitetet forbillede da universiteterne i
Oxford og Cambridge blev grundlagt. Med hensyn paa
forfatningen hadde Bologneser-typen vundet nogen indflydelse
paa den franske, forsaavidt som ikke alene
magisterkorporationen og rektor, men ogsaa repræsentanter for skolarerne
tok del i ledelsen av studiet. Denne franske typus var
mønster for den som blev herskende ved de tyske universiteter.
Og efter tysk mønster, og desuten med pavelig konfirmation,
grundlagdes saa videre universitetet i Upsala (1477) og i
Kjøbenhavn (1479).
Til det som i det foregaaende er anført, skal her alene
tilføies at hvert fakultet, ikke bare det teologiske, hadde sin
skytshelgen, hvis aarsfest det feiret. Og like til ind i det
18de aarh. avla universitetet i sin helhet vidnesbyrd om sin
geistlige karakter ved at høitidcligholde de kirkelige festdage.
Av de studerende, hvis antal i den første tid var overmaade
stort, men som efterhaanden avtok noksaa sterkt — ved de
fleste tyske universiteter har det rimeligvis utgjort nogen faa
hundrede, — tilhørte majoriteten den geistlige stand. Saavel
magistre som skolarer bar geistlig dragt. Som rimelig kunde
være. Under sit studium beskjæftiget de sig jo med
aandelige ting; for middelalderlig betragtning var det enstydig
med geistlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
