Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Wilh. Schencke: Hører et teologisk fakultet hjemme ved et universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Willi. Schencke.
Var som følge av alt dette, og som allerede nævnt, det
teologiske fakultet det fornemste, saa var dog det artistiske
det sterkeste, det som hadde de overveiende fleste studenter
og lærere. Og utviklingen skulde snart ta et forløp som
efterhaanden medførte at det artistiske (filosofiske) fakultet
kom ut av sin tjenende stilling og op paa like linje med de
tre andre, ja helt frem i forgrunden.
*
Det var humanismen, og til en begyndelse reformationen,
som gav middelalderens skolastisk-teologiske
universitetsstudium banesaar.
Humanismen, den store velsignede renæssanse-bevægelse,
som førte frisk klassisk luft ind over det teologi-forpestede
Europa, betegner middelalderens avslutning og indledningen
til den nyere tid. Den vidunderlige klassiske oldtid blev
paany levende, dens kultur, dens kunst og literatur fyldte
sindene med begeistring. Tilværelsen fik igjen sit
tyngdepunkt her i denne nærværende verden, ikke i en hinsidig
og tilkommende. Det asketiske ideal mistet sin magt;
menneskene brøt sig vei gjennem klostermurene for at gaa ut og
favne denne verden, med alt hvad den hadde at by av
skjøn-het, av nydelse, av erkjendelse. Der dæmret en forstaaelse
av personlighetens værd, av lykken ved den fri, men
disci-plinerte, harmoniske utfoldelse av alle menneskelige evner
og kræfter: humanitas!
Den nye aandsretning kunde selvsagt ikke forlikes med
ydmyg selvopgivende underkastelse under ydre autoritet eller
gammelmands-ærværdig tradition. Med sterk selvtillid, i
bevissthet om sin kraft, feiet renæssanse-mennesket dogmer og
magtsprog tilside, og forbeholdt sig selv, sin egen fornuft og
sin kritiske evne, det sidste ord. For dette nye menneske,
med den nye, frie og vide horisont, maatte ha plads for et
nyt rikt livsindhold; han kunde ikke livnære sig med hvad
middelalder-teologiens skolastiske trælkvinde kunde servere
for ham av formentlig høivigtige formelle spidsfindigheter,
som f. eks. hvad sprog englene taler, eller hvorvidt Adam
var skapt med navle eller ei.
Den nye aandelige bevægelse, med sit livsideal og sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:01 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0306.html
