Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Sigrid Undset.
broren er det en eneste fortvilelse. Emily var den sterkeste,
og hun tok det tyngste tak — sat oppe nat efter nat og
ventet paa at han skulde komme dinglende hjem. En nat hadde
han faat sat varme paa sine sengeomhæng; Emily opdaget
branden, hentet vand og fik slukket uten at pappa fik vite
om det.
Senere skulde Branwell sove i sin fars værelse, og nat
efter nat forsøkte han under deliriumsanfaldene at dræpe den
tapre gamle Dlinde mand der ikke vilde la nogen anden se
sin søn i hans elendige tilstand. Søstrene ligger vaakne
og lytter i rædsel. Og om morgenen kommer Branwell,
uflidd og fæl at se, slentrende ind til frokostbordet:
«Stakkars gammern og jeg har hat en fæl nat. Han gjør sit
bedste, gammern stakkar, men det er nok ute med mig.»
— Men i denne fortvilelsens tid er det at Charlotte en
dag finder et litet hefte med digte i Emilys haandskrift. Det
slog Charlotte at dette var noget andet og mere end
damepoesi pleier være, — men det tok timer før Emily tilgav
søsteren at hun hadde læst dem, og dage før hun lot sig
overtale til at høre om utgivelse. Anne kom selv frem med
sine vers, og Charlotte med sine — saa blev de enige om at
se og faa utgit en liten digtsamling. Et obskurt
forlæggerfirma, Aylott & Jones, paatok sig at utgi boken paa
forfatternes bekostning — det kostet søstrene £ 31.10. De valgte
forfatternavnene Currer, Ellis og Acton Bell, fordi de mente
at kritikerne ofte hadde en ubehagelig maale at omtale
dame-bøker paa, enten de roste eller slagtet dem. De fik etpar
gode kritikker: Det var Ellis Bells digte som en og anden
allerede dengang la merke til, og det lille hefte indeholdt da
ogsaa bl. a. «The Frisoner» med de uhyggelig deilige strofer
om døden, befrieren. Men indtil juli var to eksemplarer
solgt.
Imidlertid, de hadde følt spændingen ved at optræde
som forfattere. Og de hadde skrevet en prosaroman hver —
drøftet og læst høit for hinanden om kveldene ved peisen i
stuen. Det gjaldt at finde en forlægger som vilde ta tre
romaner av tre ukjendte forfattere. Aylott & Jones betakket
sig — romaner var ikke deres branche.
En Mr. Newby tok Emilys «Wuthering Heights» og Annes
«Agnes Grey». Tiden fordret at romaner skulde være paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
