Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Lyder Brun.
opgave for mange discipliner, men for en slik opgave
opretter man ikke lærestoler, hverken ved det teologiske eller
det filosofiske fakultet. Løsningen maa være den at
repræsentanterne for de forskjellige grener av sprog- og
historieforskningen ogsaa vier religionen i det folk som de studerer
fuld opmerksomhed3
Harnacks standpunkt, som er bestemt ved ønsket om en
strengt gjennemført videnskabelig fagkundskap i alle fag som
er repræsentert ved universiteterne, har dog ikke trængt
gjennem i Tyskland. Ved enkelte universiteter er der i
nyeste tid virkelig oprettet professorater i religionshistorie og
religionsfilosofi. Saaledes i Bonn ved det filosofiske fakultet
(beklædt av teologen prof. Carl C 1 e m e n); i Leipzig ved
det teologiske fakultet (med den nuværende svenske
erkebiskop N. Söderblom som første indehaver).
I Norden har den almindelige religionsvidenskap
efterhaanden vundet plads ved alle universiteter: i Uppsala og
Lund ved det teologiske fakultet (professoraterne i «teologiske
prænotioner og encyklopædi» er her faktisk professorater i
religionshistorie og religionsfilosofi); i Kjøbenhavn og
Kristiania ved det filosofiske fakultet; desuten førte konflikten
om en bestemt mands ansættelse som professor i Lund til
oprettelse av et professorat i almindelig religionshistorie ved
det filosofiske fakultet ved Stockholms Högskola.
1 Naar prof. Schencke taler om Harnacks «selvgode og anmassende
betragtning: at den som kjender den kristne religion, kjender dermed alle de
andre», bør jeg vistnok oplyse Samtidens læsere om i hvilken sammenhæng
denne uttalelse staar og hvorledes den virkelig lyder. Harnack fremhæver at
det idealt set naturligvis er en «forkortelse», naar det teologiske fakultet trækker
sig tilbake til én religion. Men han spør: hvad er dette for en religion? Og
svarer: «Det er den religion som eier Bibelen, hvis historie omfatter et
erkjendbart, intetsteds avbrutt tidsrum av næsten tre tusen aar, og som endnu
den dag idag kan studeres som en levende religion. I disse tre, indbyrdes
forbundne karaktertræk hæver den sig saa vældig over alle beslegtede
foreteelser at man vel tør vove det ord: Den som ikke kjender denne religion,
kjender ingen, og den som kjender den tillikemed dens historie,,
kjender alle.» I en aandfuld utvikling paaviser han saa at den som
virkelig forstaar dette historieforløp, i det har «et utsnitt som næsten erstatter
ham kjendskapet til religionshistorien i hele dens bredde»; paa katolsk grund
er f. eks. hele religionshistorien i rækkefølgen av dens foreteelser saa at si
gjentat og unificert. Saa fjernt er Harnack fra at misagte religionshistorien,
— hvad enhver som kjender ham ogsaa paa forhaand kunde vite (Beden und
Aufsätze II, 168 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
