Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Teologiens plads ved universitetet - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teologiens plads ved universitetet.
395
V.
Ved siden av og i nært samarbeide med teologien har
der efterhaanden utviklet sig en almindelig
religionshistorie og religionsfilosofi. Paa forskjellig maate
har den faat betydning for teologien; utvidet dens horisont,
paavirket dens metode. Nutidens teologi ser baade den
jødiske og den kristelige religion i almen religionshistorisk
sammenhæng; man taler om en «religionshistorisk metode»,
og om en «religionshistorisk skole» som i særegen grad
repræsenterer disse synspunkter og denne metode. Men
forholdet er gjensidig. I arbeidet for kjendskap til de
ikke-bibelske religioner og for en sammenfattende fremstilling av
religionernes historie har netop teologer tat virksom del. Og
den betydning som det teologiske studium av den jødiske
og den kristelige religion har hat for oparbeidelsen av en
almindelig religionsvidenskap, kan sikkert ikke let
overvurderes.
Teologi og almindelig religionsvidenskap staar for tiden
i livlig samvirken med hinanden. Men at teologien endnu
har et betydelig forsprang, kan neppe bestrides. De
ikke-bibelske religioner er endnu paa langt nær saaledes
gjennem-forsket som den jødiske og den kristelige; og den almindelige
religionsvidenskap har endnu ikke tilnærmelsesvis vundet en
saa fast stilling ved universiteterne som teologien. Ser man
hen til de faktiske forhold, er det ikke teologien, men
reli-gionsvidenskapen som kjæmper for sin stilling ved
universiteterne.
Særlig i Tyskland har den almindelige religionshistorie
hat vanskelig for at vinde frem som særeget fag. I en
bekjendt rektortale av 1901 tok en autoritet som Harnack
til orde, ikke blot mot de teologiske fakulteters omdannelse
til fakulteter for religionsvidenskap, men endog mot
oprettelsen av enkelte særegne professorater i almindelig
religionshistorie. Hans hovedgrund var den at enhver religion
for virkelig at kunne forstaaes maa studeres i nøie
sammenhæng med vedkommende folks hele historie, kultur og sprog;
et videnskabelig begrundet kjendskap til samtlige religioner
er derfor en uløselig opgave for et enkelt menneske; en
almindelig religionshistorie eksisterer kun som en uendelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
