Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sigrid Undset: Tre søstre - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre søstre.
413
og i alle de smaa graasten av dage som tilværelsen rinder
hen over.
The Professor var det første arbeide hun selv dømte
modent til offentliggjørelse. Hun har allerede her sine
intentioner paa det rene. Hun forsmaar al ydre spændende
handling — det som er virkelig spændende, er jo bare det
som sker inde i et menneske. Hun vet allerede at i
jegformen kan hun mest virkningsfuldt tegne sit verdensbillede
— den røde glød inde i mennesket og den graa verden
utenom. Natur, bipersoner, interiører er skildret slik de
viser sig for et bestemt menneskes syn.
Boken blev ikke antat, netop fordi den manglet
«morsom» handling, desuten var den for kort. Hun paatænkte
senere at utgi den, men det blev opgit; den kom ut efter
hendes død.
Hun har ikke evnet at realisere sine kunstneriske
forsætter — The Professor mangler foruten ydre spænding ogsaa
den indre. — Den unge mand hun har forsøkt at skildre i
jeg-form, er ikke videre interessant. Hvad der gir den lille
roman værdi, er portrættet av Frances, den unge
franskengelske kniplerske i Brüssel. Det er i virkeligheten et særsyn
at finde en kvindeskildring utført av en kvinde paa den
maate: hun har set med en forelsket mands øine og tegnet
med en elskers haand — med ømhet, forstaaelse, forundring
og beundring, men av en helt anden art end den ømhet og
forundring kvinder pleier at ha tilovers for sig selv.
I «Jane Eyre» slakket jo Charlotte litt paa sit princip —
ingen sensationel handling. Det er kanske under indtrykket
av Mr. Williams’ velvillige refusion av «The Professor» —
forøvrig var der i hendes skoledage i Roe Head hændt en
lignende historie som den der danner skelettet i «Jane Eyre»;
en ung mand som hadde sin hustru paa galehus, ikke bare
forsøkte, men gjennemførte et bigami som det Rochester
planlægger. — Handlingen i «Jane Eyre» var spændende nok til
at boken blev dramatisert baade i England og Tyskland, og
folkeskuespillet, som ikke lider av kunstneriske meriter, er
sikkert herhjemme mere kjendt end romanen. Imidlertid,
Charlottes samtid var vant til at forfattere ikke sparte paa
konfekten naar det gjaldt spændende handling — det var
ikke den som i sin tid rev læseverdenen med sig — det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
