Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Taarnbyggeren - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476
Charles Kent.
brændende efter, samtidig som de lukker sig selv ute fra den
ved stadig at digte og drømme og fortvile sig dypere ned i
sin længsel.
For i virkeligheten er det ikke denne realiteternes
verden de ønsker sig ind i, det er en verden hvor følelserne
flammer saa hett som de maa gjøre for at bedøve de
stakkars syke nerver som jo slet ikke taaler virkelighetens ublide
puf og støt. Det er en verden, hvor ulven og lammet græsser
sammen, hvor den uretfærdighet som har forbitret dem livet,
er avskaffet. Det er en harmonisk tilværelse, som ikke er av
denne verden, en lykke over al forstand.
Saa lukker han sig ute — kommer hjem til Svendborg
i ferierne, men vover ikke at løfte sine øine til «hende».
«Nu vidste jeg, hvordan jeg saa ud! Nu vidste jeg, hvor fager
hun var!»
«Og nu var det den sidste Nat, som hvælvede sig over
«hende» og mig i vor Fødeby–dernede var de to Haver,
vore Foraarsages Haver — Trærne stod mørke mod Himlen,
en svag Vind flk dem til at suse.–Og jeg var ved at dø
af Længsel — sytten Aar som jeg var . . . .»
Og saa skal det voksne, vanskelige liv begynde. Det første
han har at gjennemgaa er, efter den tids opskrift, at maatte
meddele dem derhjemme, at han ikke længer har sin
barnetro ; dette smertelige opgjør, som gjenfindes i alle
ungdommelige forfatteres bøker fra den gang. Det lukker ham ute
ogsaa fra barndomshjemmet — og han finder ingen ny havn
at ty ind i. Fra nu av er han «utenfor» — som det heter i
et digt «Ahasverus» fra den første studentertid:
«Aftenrødens glemte Dagglød
ulmer dybt i Nattens Grund
som en sidste Vinrest drømmer
i en bleggrøn Rømers Bund.
Ene vandrer jeg ad Veien
svg, med Saar af Torn og Tjørn . . .
Ak, hvad vilde mine Tanker
mellem Dagens sterke Børn ?
Jeg var fattig, jeg var fremmed,
uden Venner, uden Ry;
alle Døre fandt jeg stængt for
Nattens Barn i Dagens By.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
