Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Luther
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
Fredrik. Paasche.
lølte.» Og han indrømmer, at faderens antydning om
muligheten av et djævelens blændverk og lians ord om det fjerde
bud satte sine spor i hans sjæl.
Efter min mening bør man lægge vel merke til, at Luther,
midt i al sin trang til at «faa en naadig Gud», bare med
halv vilje gik ind i klosteret. Han, for hvem sandheten var
en nødvendighet, følte sig ikke fra først av sand i sit nye
forhold. Saa blev han drevet til ustanselig at iagttage sig
selv for at se, oin han n u var sand, og under denne
selvransagelse gled han ind i den depression, som antagelig
fremviser sykelige træk. Han fandt sig ikke god nok — han
fandt sig ikke god — han fandt sig ond —; dette tør være
de tankegangens trin, som førte ham nedover. Det laa ikke
for ham at holde sig oppe ved resignationens hjælp eller at
slaa fra sig med selvironiens vaaben ; dertil tok lian sig selv
altfor alvorlig. Han maatte gaa til kampen under den
forut-sætning, at hans vei var den rigtige; han maatte endog forsøke
at tro, at det var Gud, som hadde kaldt paa ham gjennem
stormveiret.
Fordi han ikke fra først av følte sig helt sand i
forholdet, manglet han betingelsen for straks at komme i den
rette stilling til de foreskrevne bods- og andagtsøvelser. Han
utførte dem med den yderste samvittighetsfuldhet; men naar
han iagttok sig selv, trodde han ikke at spore nogen
virkning av dem i sin sjæl. Han var ikke blit sikrere paa
den «naadige Gud». Tværtimot, nu kommer angsten over
ham. Istedenfor en naadig Gud finder han en streng
dommer. Hans selvransagende sandhetstrang siger ham, at naar
han ingen tryghet faar giennem sit fromhetsliv, maa det være,
fordi hans hjerte — bøn og bod tiltrods — ikke er helt
hengivet i Gud, men slaar for sine egne krav. Og naar hans
hjerte ikke er hengivet i Gud, maa det være, fordi han er
ond. Kanske er han en av de mange, som maa være onde,
som er av Gud prædestinert til fordømmelse? Det hænder, at
det skræmmer ham at se et Kristusbillede eller at høre
frelserens navn. Denne angst har karakteren av pludselige
anfald: «Engang hændte det, da jeg som prest gik med i
processionen ved Herrens Legems fest, at jeg forskrækkedes saa
heftig foran sakramentet, at sveden brøt frem, og det var
mig, som om jeg maatte forgaa av stor angst.» Følelsernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
