Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ENGLANDS TRO.
Et foredrag holdt i Studentersamfundet i University College, London,
den 22. mars 1917.
Da professor W. P. Ker anmodet mig om at tale ved denne
høitidelige anledning, var jeg meget langt fra1 at eie en
selvtillid som den mand maa føie der vet hvad han gjerne vil
ha sagt og alene mangler tilhørere. Men professor Ker er en
gammel ven, og det var her ved dette college jeg mottok de
løsrevne indtryk som tilsammen danner det som vel maa
kaldes min universitetsutdannelse. Derfor syntes jeg det vilde
være utaknemlig ikke at efterkomme anmodningen, selv om
det skulde vise sig at jeg intet andet har at finde ord for end
gode ønsker og taknemmelig erindring.
Da jeg blev immatrikulert ved London universitet og
studerte her, var mine lærere professor Goodwin, professor
Church, professor Henrici, professor Croom Robertson og
professor Henry Morley. Jeg husker hver en av dem, endda
de vel ikke vilde ha husket mig om de hadde levet nu. Den
ubeskrivelig herlige følelse av at begynde paa noget nyt, som
mange av Dere kjender, naar man har vendt skolen ryggen
og begynder universitetsstudierne, denne oplivende friskhet
over arbeidet har for en stor del sin grund i at man faar at
gjøre med lærere som bryr sig litet om sine elever, men
meget om sit emne. At slippe fri fra skolens evindelige
personlige opsyn er som at slippe ut av et fængsel. Skolemesteren
ser paa en selv, universitetslæreren ser paa det som vi ser
paa. Euklids visdom er ved universitetet ikke længer
overgrodd med alle de verdens moralske utenoms hensyn som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
