Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Walter Raleigh: Englands tro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Englands tro.
509
gjør skoleluften tung at indaande. Spørsmaalet er ikke
længere om man vet hvad Euklid har sagt, men om det han sa
er sandt. I mine tidligste studenterdage hørte jeg en
fuldstændig fremstilling av Euklids seks første bøker, — git med
mesterlig lethet i fire forelæsninger av professor Henrici som
ikke veg tilbake for at bruke bevismetoder, der, skjønt de var
fuldstændig legitime og overbevisende, ikke tilfredsstillet den
kræsne græker. Professor Croom Robertson gav sine elever
indblik i filosofiens mysterier, og vakte vor misbilligelse ved
sin efter vor mening altfor dype ærefrygt for Alexander Bain’s
verker.1 Disse verker var stadig emne for vore satiriske vers,
dem vi dog ikke nænnet at offentliggjøre av hensyn til vor
professor. Professor Henry Morley holdt forelæsninger time
efter time for det ene parti efter det andet i auditoriet til
venstre halvveis nedover gangen. Intet kunde dæmpe hans
kolossale vitalitet, men jeg haaber hans efterfølger ikke holder
fuldt saa mange forelæsninger. Foruten auditorierne var der
gangene, som mest av alt lignet uheldige billedhuggeres
kjel-dere, og læsesalen hvor jeg første gang læste Romeo og Julie,
og refektoriet hvor vi diskuterte menneskelivet, om ikke i alle,
saa dog i de fleste av dets faser. I vort college’s nærmeste
naboskap hadde vi Gower Street i al dens klassiske
strenghet, og for dem som foretrak en litt rikere romantik, laa
Tottenham Court Road altid aapen. Over det hele og
indvævet i alt var der venskap og frihet. Saavidt jeg husker
blev! colleget grundet for dem som ikke vil akceptere en
følgeslutning før de har hat anledning til at undersøke dens
præmisser. Det har altid været et frihetens tilholdssted, og
naar University College i mit minde staar som et sted hvor
der var godt at være, er det fordi jeg her fandt alle frihetens
goder.
Nu om dagen er mine tanker aldrig langt fra krigen, saa
det vilde falde mig vanskelig at tale om andre emner. Men
selv om jeg holder mig til krigen, er der fremdeles
vanskeligheter i veien, fordi jeg i mange henseender ingen
forut-sætninger har til at tale om dette emne med noget utbytte.
Jeg forstaar mig ikke paa krigsførsel hverken tillands eller
tilvands. Jeg kjender meget litet til Tyskland og den tyske
kultur. Jeg kunde rose vort eget folk og vore egne soldater
1 Alexander Bain, bekjendt skotsk filosof.
35 — Samtiden 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
