Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thv. Aarum: Den internationale handels natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
602
Thv. Aurum.
aktioner har han ikke oie. Hr. Schieldrop sier: «Den ene
er sælger, han leverer goder eller tjenester og faar kjøpeevne,
den anden faar midler ’til tilfredsstillelse av specielle behov
og leverer kjøpeevne. Hver transaktion er nøiagtig lik de
andre i disse typiske henseender, og hver eneste en er et
komplet avsluttet hele for sig.» Og videre sier han længere
nede. «Med denne lov kommer det billede, som er git i
begyndelsen av denne artikel, i direkte strid. Appelsinstrømmen
nordover danner aldeles ikke betalingen for klipfisken, som
føres mot syd. Hver av dem vilde gaa like godt og ganske
uanfegtet av, om den anden eksisterte eller ikke». Hvad
mener nu for det første hr. Schieldrop her med lov? Det er
jo dog ikke nogen lov, at han konstaterer den halve del av en
transaktions indhold nemlig at sælgeren erholder «kjøpeevne»,.
d. v. s. betaling, og glemmer den anden halvel, nemlig hvorfra
kjøpeevnen kommer. Den falder jo dog ikke ned fra
himmelen som mannaen til Israels børn. Og for det andet: Kunde
virkelig hver av de to strømme vedbli uten den anden? Paa
ingen maate. De to nævnte varesorter er jo bare eksempler
som symboliserer den hele eksport og import eller det hele
økonomiske samkvem mellem landene, og dette kunde
aabenbart ikke finde sted, medmindre de gjensidig utveksler
hinandens varer og tjenester. Forat der skal gaa en strøm
av varer og tjenester den ene vei, er det absolut nødvendig,
at der gaar en tilsvarende strøm den anden vei. Hadde ikke
Spanierne sine vine, appelsiner, nøtter, kork m. v. at
eksportere, vilde de ikke kunde importere klipfisk og andet. Den
kjøpeevne, som Schieldrop mener regulerer det hele, kommer
jo ikke fra nogensomhelst anden kilde end den
vareproduktion landets indbyggere foretar eller de tjenester de yder, og
ikke engang hans eksempel med Monaco danner nogen
undtagelse herfra; ti saalænge der findes mennesker i andre
lande, som attraar de tjenester Monaco yder ved at holde
spillehelvede, saa ligger heri økonomisk talt vederlag nok for
de varer landet importerer. Og likedan med de øvrige
eksempler hr. Schieldrop nævner. De er alle indbefattet i den
sætning, han citerer av mig, hvor det jo uttrykkelig
staalvarer og tjenester, ikke varer alene. Hr. Schieldrop har i
den grad misforstaat indholdet av de citerte uttalelser, at de
meninger han tillægger soeialøkonomerne, blir den rene fantasi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
