Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thv. Aarum: Den internationale handels natur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
€04
Th v. Aarum.
portører og eksportører i de to lande eller andre lande, vil
der fra dem alle tilsammentat opstaa en række krav og
motkrav paa grundlag av de utvekslede varer og tjenester.
Gjennem den internationale betalingsmekanisme
(valutaomsætningen) utlignes disse krav mot hinanden saalangt de
rækker, og kun naar der midlertidig for det ene eller andet
land opstaar en udækket rest, kan det bli tale om at avgjøre
denne ved direkte guldforsendelse. I dette opgjør som
saaledes stadig foregaar mellem landene, vil jo regelmæssig en
deficit i den saakaldte handelsbalanse (d. e. et overskud av
indførsel over utførsel) dækkes gjennem tilgodehavender
op-staat paa anden maate. England har saaledes konstant en
større import end eksport, men dækker den ved de krav det
har paa utlandet for utlaant eller der anbragt kapital. Ogsaa
Norges import har jevnlig været større end eksporten, og
forskjellen er hittil blit utjevnet ved det som vor fragtfart
har indbragt landet. Alt dette er jo saa vel kjendte ting, at
de findes opregnet i enhver fremstilling av den
internationale omsætning; men den omstændighet, at der er flere
poster i det internationale mellemværende, hindrer selvfølgelig
ikke, at import og eksport er den vigtigste, og at det er den
man særlig har for øie, naar man taler om disse forhold.
Det som er kjernen i det hele spørsmaal, er intet andet
end dette, at ved pengenes mellemkomst opdeler det
primitive bytte sig i to akter: et salg mot byttemidlet penger
(Schieldrops «kjøpeevne») og et kjøp, hvorved pengene
igjen utgives mot varer eller tjenester. Før dette sidste er
skedd, er transaktionen økonomisk talt ikke avsluttet, og
der-tor er det man sier, at omsætningen mellem landene, som
forøvrig ogsaa omsætningen indenfor disse, i sit enderesultat
er et bytte av økonomiske goder. Dette har jeg aldrig hørt
nogen har gjort indvendinger mot før nu hr. Schieldrop.
Det er jo dog varer og tjenester vi alle trænger og ikke
«kjøpeevne» uten som middel til at skaffe os disse. Og netop
i disse dage viser dette sig tydligere end nogensinde. Man
faar jo nu ikke længer noget fra andre lande mot
«kjøpeevne», de vil alle ha «kompensationsvarer» eller tjenester som
f. eks. de «pligtreiser» man forlanger av vore skibe. Men
alt dette som i formen synes saa forskjellig fra hvad der
sker under vanlige forhold, er bare et skarpere utslag av en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
