Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: Et ord efterpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et ord efterpaa.
609
ose værdier, det her er tale om. Da maa det være tillatt at
minde om den evangeliske salmedigtning, — ord og toner.
Den er virkelig en farlig konkurrent i kampen om hjerterne.
Og det har sine grunde. Den gaar tilbake paa et geni. Vi
merket ham, da tonerne av «Vor Gud han er saa fast en
borg» — brot frem av Borgströms reformationskantate.
Sandheten er vel, at krigen og sympatiernes skylapper
i nogen grad har kastet skygge over Luthers billede. I
«Verdens Gang» kan man tydelig se, at saa er tilfældet. Man
skaper en forbindelse mellem ham, det tyske «autokrati» og
visse velkjendte sider ved den tyske krigsførsel. Og professor
Collin vil holde sørgefest, fordi de tyske lutheranere ikke
protesterere.
Men Luther protesterer jo. Han var saavist ingen
by-zantiner. Faa mennesker har været uærbødigere i sin
omtale av fyrster. Faa har smigret for sit land saa litet som
han gjorde. Han har ogsaa set det djævelske i krigens
væsen. Endnu før han slog sine theses op, kjæmpet han
mot krigsgalskapen i sin samtid. Hver nation, sier han —
og han gjør intet forsøk paa at undta sin egen — holder
det for ret og rigtig at sætte sig selv høiest. Han appellerer
ikke til nogen tysk Gud. «De har alle glemt, at de er
kristne», sier han. — Burde det ikke slaa de travle
domsmænd i vore dage, at de lutherske stater Sverige, Danmark,
Norge, Wiirtemberg, Sachsen, Baden er færdige med
«autokratiet»? Burde det ikke bringe dem paa den tanke, at den
preussiske stats hemmelighet er en anden end
«lutherdommen»? Fredrik den store hadde en sand avsky for Martin
Luther.
Nei, der er ingen grund til at holde «sørgefest» nu, selv
om — for at tale med Luther — «vor Herre Jesus Kristus
blir plyndret, fordømt, spottet». Men der er grund til at
«rope høit» og til at «ønske Eder et modigere hjerte». Der
er grund til at prædike, «at det er farlig at handle imot sin
samvittighet». Der er grund til at la Luther tale.
Ti vi har ikke indhentet ham. Professor Collin nævner,
at «fire hundrede aars vidunderlige sandhetsaabenbaring har
løpet lutherdommen forbi». De har i hvert fald ikke løpet
Luther forbi.
Professor Collin lægger vegt paa den hjælp og «oplys-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
