Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Reimers: Norges stilling under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(336
Herman Reimers.
keer, hvis indhold kort kan sammenfattes saaledes: Enighet
om at opretholde nøitraliteten; samstemmighet om ikke at
ta nogetsomhelst initiativ til mægling mellem de krigførende,
det være sig" i eksklusivt fællesskap eller i forbindelse med
andre magter; protest mot de krigførendes ødelæggelse og
tilbakeholdelse av skibe under skandinaviske flag.
Disse kommunikeer har ikke undgaat en tildels temmelig
haardnakket kritik i Frankrike og England. At den nøitralitet,
Norge opretholder, altid har været fuldt lojal overfor de
allierte, er vistnok aldrig blit bestridt. Og ministermøternes
selvfølgelige samstemmighet om ikke at indlate sig paa nogen
uanmodet mægling har naturligvis i og for sig ikke kunnet
fremkalde nogensomhelst uvilje. Derimot har man følt sig
irriteret over den mangel paa perspektivisk skjelnen mellem
de krigførende, hvormed kommunikeerne har uttrykt sig om
dette, som det synes, temmelig imaginære mæglingsspørsmaal.
Og navnlig har man ikke uten bitterhet bebreidet de
skandinaviske ministermøter den, som «Le Temps» har uttrykt sig,
indifferente tone hvori deres kommunikeer stiller ødelæggelse
og tilbakeholdelse, drap og kontrol, barbarisk sjørøveri og
lovlig blokade paa like linje.
Denne kritik er, maa vi indrømme, ikke uforstaaelig.
Naar man, uten at gi efter for øieblikkets irritation, gjør sig
rede for den skandinaviske bloks indre konsistens, vil man
imidlertid hurtig bli klar over, at den formelle likegyldighet
ingenlunde er noget sandt uttryk hverken for hvad vi føler
eller for hvad vi vil i Norge. Kommunikeerne er resultat
av transaktioner, som for hvert av de skandinaviske lande
har fremstillet sig som nødvendige og som for Norges
vedkommende ganske visst har været det mindste av de onder,
man har hat at vælge mellem. Og hvis Frankrike og
England har næret skandinaviske bekymringer, har man ikke
isaafald ogsaa hat aarsak til at føie vort lands deltagelse i
ministermøterne som en garanti av noget værd? Vet man
hvad vending utviklingen kunde tat om vi hadde holdt os
utenfor samarbeidet i Norden og unddrat os dets konsekvenser,
slik som de fremstiller sig i disse kommunikeer? Har ikke
vort nærvær tilsidst gavnet mere end tonen har skadet? Vi
for vort vedkommende er fuldt og helt overbevist om at de
skandinaviske ministermøter har opfyldt en mission, som vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
