Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Herman Reimers: Norges stilling under krigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges stilling linder krigen.
637
trods alt ikke behøver at skamme os over og som de allierte
ikke bare har hat skade av.
Allikevel har vi maattet betale vor indsats i det
skandinaviske samarbeide temmelig dyrt. I de allierte lande har
man utvilsomt været for snar til uten forskjel at
opfatte alle nøitrale omraader som likesaa mange generende
lækager i den mot centralmagterne etablerte blokade. Ut fra
denne almindelige opfatning har man ogsaa været altfor
til-bøielig til at betragte de skandinaviske landomraader som en
homogen enhet. Og da Tyskland i nogen grad har kunnet
lette sine ernæringsvanskeligheter gjennem tilførsler ogsaa fra
Skandinavien, har vi maattet bære vor andel baade av den
derved fremkaldte almindelige mistro og av dennes praktiske
følger. Vi vil ikke her komme nærmere ind paa disse følger
og skal saaledes heller ikke beskjæftige os med enkeltheterne
i de overenskomster, som efter engelsk initiativ og
overensstemmende med engelske ønsker itjor sommer blev indgaat
med den britiske regjering angaaende fordelingen av vor
kobberkis og vor fisk. Vi nøier os med at nævne at disse
overenskomster førte os til randen av krig med Tyskland og at
visse uoverensstemmelser vedrørende deres fortolkning og
gjennemførelse sidste vinter paaførte vort land et
forbigaaende, om end meget følelig kulforbud fra Englands side. Vi
holder os til nutidens og den nærmeste fremtids trængsler
og skal ogsaa for deres vedkommende fatte os i stor korthet.
Vort land er vidtstrakt, men dets dyrkede arealer
forholdsvis saa smaa og dets jord gjennemgaaende saa karrig,
at det kun frembringer en ringe del av det nødvendige for
livets ophold og navnlig kun fjerdedelen av det korn vi
trænger. Takket være vore vandfald er der i de senere aar vokset
op en betydelig norsk industri, men den store masse av dennes
raaprodukter er vi nødt til at ta hjem fra fremmede lande.
Hvis det allerede gjennem krigens første aar var forbundet
med store vanskeligheter at skaffe os de for vort liv og
arbeide uundværlige produkter, blev disse vanskeligheter endnu
langt alvorligere den dag, da vor hovedleverandør, de
Forenede Stater, selv gik i krig og derfor fandt at maatte
disponere sine frembringelser paa en helt anden maate og efter
ganske andre principper end tidligere. Den store mængde av
Norges befolkning er fattig. Den har i stadig sterkere grad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
