Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - II - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En brevveksling.
651
mand kjæmpe imot dette — det er alt høieste tid. Men
veien er bare én: det gamle yvcoth öeaurov; den, og den
alene, vil ogsaa føre til den ærefulde fred.
Og nu, kjære professor, er De ond paa mig. Jeg, den
lille fredelige professor i slaviske sprog præke moral! Ja —
saadan er tiden. Og om vi mennesker taug, saa vilde Snart
stenene tale. Gjør med mine linjer, hvad De vil — korsfæst
dem paa Wittenbergs døre, eller brænd dem stiltiende
paa Deres foragts baal. Jeg har bare vovet et aapent ord
til en ven, som jeg aldrig har set, men oprigtig høiagter.
(underskriftsformelen er ikke opbevaret)
Olaf Broch.
III.
Giessen 6. X. 17.
Høitærede hr. kollega!
Den elskværdige og tillidsfulde aapenhet i Deres brev av
27. IX kræver, at jeg svarer Dem likesaa aapent og oprigtig;
for jeg merker jo paa Deres linjer, at de kommer fra et
hjerte i oprør, og jeg er jo overbevist om, at Deres
hittil-værende venskap for mit hjemland, som De har godtgjort
gjennem ædle gjerninger, hviler paa dypt rotfæstet
overbevisning. Nu maa De tillate mig at ta litt bredere i. Hvad
har ikke vi tyske maattet finde os i under denne forfærdelige
krig! Vor største skat, vore herlige sønner, har vi git en
uviss skjæbne i vold. Vor formue har vi ikke mere tat
hensyn til. Vor levevis har maattet bli en anden: ved hvert
maaltid blir vi mindet om vor uforsonligste motstander, som
gjerne vilde skrue os tilbake til tilstanden fra 1870, knække
vor verdensstilling og verdens-værdi, og som nu søker at
tvinge os ved alle slags savn. Det griper ind i hvert tysk
hjem, dette: ogsaa jeg har nylig maattet underkaste mig en
underlivsoperation, som under normale ernæringsforhold ikke
vilde været nødvendig. Alt saadant lar sig dog overvinde og
vil ikke hindre os fra at føre krigen igjennem til en lykkelig
utgang. Men det værste for den ærekjære tysker er, at vore
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
