Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Broch: En brevveksling - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
652
Olaf Broch.
vanvittig ophidsede motstandere, det hysteriske Frankrike, det
hovent-forstaaelsesløse England, har utgydt den giftigste
bak-vaskelses strømme over os og fylder hele verden dermed.
Nu kan vi jo i bevisstheten om vor gode samvittighet knappe
os til mot saadant og med rolig stolthet vente, til dette skidne
vand av sig selv lægger sig; og jeg tilstaar at jeg alt længe
har staat paa dette standpunkt, som De kanske vil kalde for
storsnutet. Men sørgelig er det dog for os at maatte se, at
blandt de nøitrale endog saadanne, som hittil har stillet sig
forstaaende overfor os, lar sig forvirre av den verden av
løgn, som hver dag, direkte eller indirekte, klinger dem
i møte fra den fiendtlige presse, skjænker disse skjændige
fordreielser tiltro, og derved opgjør sig et aldeles falskt billede
av vort tyske folk.
Jeg skulde ønske at De engang kunde se hit over og
iagtta vort folk, saaledes som det virkelig er i denne krigstid.
Vi er ikke et folk som finder behag i krigen og dens
for-færdeligheter; hvermand længes efter freden, saa fast end
paa den anden side alle er besluttet paa, at den krig, som
vi ikke har villet, skal føres til en lykkelig ende. Vor
folkenatur er, likesom Deres, retfærdig og billig, den sætter ikke
pris paa lidenskabelighet. Lidenskabelige overdrivelser finder
De i vor presse kun sjelden, trods alle krigstidens ophidselser,
derimot mange rolige vurderinger, ogsaa av motstanderen.
Hvor taler ikke vore offentlige talere anderledes værdig og
avmaalt end englændernes og franskmændenes, som utlader
sig i pøbelagtige skjeldsord. Hvor mange av mine kjære
studenter har jeg ikke spurt paa ære og samvittighet, om de
har set raaheter eller ekscesser, saakaldte «krigsrædsler»;
ogsaa saadanne som har været i Belgien, ogsaa min egen
søn: de har alle overensstemmende forsikret mig om, at de
ikke har møtt noget av den slags. At krigsfangerne blir
behandlet værdig og menneskelig, kunde jeg selv iagtta, da jeg
flk adgang til den herværende fangeleir; jeg maatte
uvilkaarlig tænke: ak, hadde dog vore egne sønner det saa godt
i fangenskapet! Om et «system», som De skildrer det, ifølge
hvilket fædrelandet blir til avgud og tillater alt ondt, om et
saadant «system» spøker i enkelte overhete hjerner, — jeg
har ialfald ikke hørt noget om det og vet at jeg med alle,
som jeg kjender, og med den offentlige mening i den tyske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
