Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg er konservativ.
Romain Roland skriver herom i «Demain», et tidsskrift,
der utkommer i Genf. Ordets frihet eksisterer ikke længer;
en Nobelprisvinder som Elihu Root er forsanger for det
mest hysteriske krigskor, som pengenes svøpe nogensinde
har pisket sammen; i en forsamling av metodistprester hol
der en Kristus-efterfølger en bjergprædiken, hvori det heter:
«Alle Guds bud om tilgivelse maa, hvad Tyskland an
gaar, være ophævet. Jeg for min del vil først tilgi tyskerne
deres skjendselsgjerninger, nåar de alle er slaat ihjel. Skulde
vi være villig til at tilgi Tyskland før da, maatte jeg tro, at
verden var blit sindssvak.»
Saadan kan et demokratisk samfund fortone sig, nåar
det staar paa amerikansk kulturniveau og er blit utsat for
en propaganda, der apellerer til «de høieste sedelige pligter».
Naar enevælde eller massevælde kommer paa vildspor,
har det lignende virkninger. I Amerika tinder man en til
stand av begge. Det er paa Staternes nuværende utviklings
trin maaske vanskelig at finde nogen bedre form ; tiltræk
kende er den saavisst ikke.
Hvad der gjælder Amerika, gjælder i visse henseender
ogsaa andre utprægede demokratier. Slagordet og frasen veier
mere end realiteterne, end den «ansvarsfølelse, der kun kjen
der saken og dens nødvendighet». Hvis den demokratiske
regjering udelukkende sitter paa folkets naade og gode humør,
blir den let tilbøielig til «at indfange ethvert sterkere luft
drag i folkemeningen». Videre har en saadan regjering, som
lever under valgkampens tegn, langt vanskeligere for at plan
lægge og gjennemføre et større sammenhængende verk end
en regjering, som har en solidere grundvold.
Ogsaa hos Amerikas europæiske forbundsfæller, som baade
i civilisation og i politisk erfaring staar langt høiere end
Staternes demokrati, har det vist sig, at demokratiet under
krigen har maattet suspenderes. Aktionen maa overlates til
de faa ; det engelske parlament er som en engelsk politiker,
Mr. Gardiner i «Daily News», uttrykker sig blit en diskus
sionsklub, som kun beskjæftiger sig med fuldbragte kjends
gjerninger. Lloyd George har skriver en arbeiderfører
berøvet os demokratiets begeistring uten at kunne gi os
despotiets ydeevne.
Bortset fra at det parlamentariske demokrati lider under
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
