Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lande.
Hjalmar Christensen.
bevæggrunde. Fremfor alt er det ikke i nogen henseende, hvad navnet sier,
et folkeherredømme. Alt er snarere maskine. De store partiers maskine
bestemma, hvad der samlet sker. Men det betyr igjen, at en haandfuld dyg
tige og ofte samvittighetsløse mænd bestemmer statens hele anordning. Man
sier rigtignok: den sidste og avgjørende vegt ligger dog altid paa den offent
lige mening, som i længden ikke lar sig forfalske eller vildlede - for saa
vidt altsaa hos folket. Men netop her har vor tid git mere end tilstrækkelig
motbevis. Man stod nu likeoverfor den vigtigste avgjørelsestime i amerikansk
historie siden borgerkrigen. Og netop ved denne avgjørelse har det lykkes
fuldstændig at forfalske og vildlede den offentlige mening 1. Præsidenten
regierer i alle vigtigere spørsmaal ganske som selvhersker. Hans personlige
magt er langt større end den tyske keisers. I alle de mange timer, da der
bestemtes over krig og fred, gik ropet, som var det en selvsagt sak, gjennem
landet: «Det staar til præsidenten!» (stand by the president!) Et billede i
«Chicago Tribune» fremstillet det saaledes: præsidenten sitter grublende ved
lampen, nedenfor venter spændt i dyp ærbødig taushet det tæt sammenpak
kede folk. Denne given avkald paa en folkemening blev øiensynlig følt som
høitidelig vakkert. Præsidentens stilling er nu under verdenskrigen uind
skrænket tsardømme. Den nye presse- og censurlov stiller Amerika ganske
paa det samme standpunkt som Rusland før revolutionen. Den amerikanske
regjering er ikke folkeregjering, der repræsenterer de store partiers interesse
politik. Den blir behersket av et sidste princip av forfinet feighet av
frygten for de vælgerstemmer, som muligvis kan tapes. Enhver enkelt av
gjørelse speider efter folkets stemning. At holde partiet ved magten er den
ledende tanke. Men dette betyr ikke at utføre folkets vilje, men at bevare et
flertal hos folket, idet man holder dette i godt humør og saa vidt mulig ind
fanger ethvert sterkere luftdrag i folkemeningen for sig og partiet. Ende
lig gives der i det borgerlige demokrati, hvis sjæl er pengeerhverv, ingen virke
lig motstand mot pengemagtens indflydelse. En regjering efter klart erkjendte
statslige nødvendigheter blir derfor overmaade vanskelig, næsten umulig. Den
maate, hvorpaa Bismarck skapte Tyskland, idet han i stolt og sikker bevisst
het om eget ansvar aarevis bar sit eget folks had og motvilje, vilde ha været
utænkelig i Amerika. Det amerikansko demokrati byder ingen plads for en an
svarsfølelse, der kun kjender saken og dens nødvendighet. Det værste er den
frasernes taake, hvormed det maa omgi sig. Ti mængden maa altid bh
overbevist om tingene, som om det var krav, der stilledes til de høieste sede
lige pligter. Hvor et parti altid kjæmper for at forbli ved magten og besid
delsen, blir dette fremstillet som et arbeide for menneskelighet, ret og frihet.
Det er et evig falskmyntneri med de moralske værdier. Slagordet og frasen
bar intetsteds paa jorden større magt end i Amerika.»
Av valøren av den propaganda, som i disse dage gjør
lvkke i Amerika, faar man et godt indtryk ved at læse hvad
1 I ethvert fald at holde den i grov uvidenhet. Hvad jeg har hørt av
forstandige norsk-amerikanere. av middelstanden, stemmer imidlertid med hvad
professor Kiihnemann sier. De folkelige vrangforestillinger om krigen og kri
gens maal er betydelig grovere i Amerika end i de mere civilserte enropæiske
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
