Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvorfor jeg er konservativ.
i første række mænd, der har forstaat, hvilken fare dette
proletariat indebærer for hele det engelske samfund.
Det billede, man møter i Tyskland, er meget forskjel
lig fra det engelske, tildels en aapen motsætning. Socialt ei
der sørget ganske anderledes godt for den tyske arbeider
klasse end for den engelske. Den tyske fjerdestand er sik
kret en undervisning, som væbner den endog meget godt
til kampen for tilværelsen. Den arbeider for det meste un
der relativt gode økonomiske betingelser, der stimulerer ar
beideren til at bruke sin kraft. Og han er for sygdom
og alderdom sikret kanske bedre end nogen anden arbei
der i Europa. Men i princippet har hans politiske indfly
delse hittil været mindre end den engelske arbeiders.
Mens det engelske politiske system er en avbalanseret
parlamentarisme, har det preussiske system, der indgaar som
et vigtig led i hele den indviklede tyske statsdannelse nær
mest været bygget paa samarbeide mellem en sterk, ikke
parlamentarisk regjeringsmagt og en svakere folkerepræsenta
tion, hvis indflydelse yderligere svækkedes av et overhus
med større realpolitisk betydning end det engelske.
Den preussiske regjeringsmagt har utøvet sin overalt
indgripende indflydelse dels giennem et fortrinlig organisere!
embedsverk, dels giennem en kanske endnu fastere organi
seret militæradministration.
Disse to organisationer har været de bærende søiler i
den tyske statsbygning. Deres krav har selvføljelig med
ført følelige indgrep i den personlige frihet.
Imidlertid vilde man faa et falskt billede av tyskernes
forhold til den personlige frihet, hvis man ikke sterkt beto
net deres respekt for aandsarbeidets frihet. Indenfor
den stramme tyske samfundsordning har forskningen en
snart sagt hellig plads. Tyskerne forstaar meget vel, at de
har bygget og i fremtiden kanske endnu mere kommer til at
bygge sin stilling i verden paa videnskapen, og videnskapen
fordrer to ting: tankens frihet og videnskabelig —av alle
hensyn uavhængig metode. Her kan det ikke nytte at
skille den ene videnskap fra den anden, f. eks. at etablere
tvang for de humane, frihet for de reale. Videnskapen
maa puste frit i sin verden. I forbindelse hermed tinder
man i Tyskland en vidtgaaende religiøs, kunstnerisk og mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
