Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
ralsk toleranse. Hvad man i Tyskland ikke bør indlate sig
paa, er nærgaaende kritik av majestætens person. Han be
tragtes som et ukrænkelig statssymbol; det er mindre farlig
at kritisere Vorherre.
I England er den aandelige frihet betydelig mindre end
i Tyskland, fordi den indsnævres av den særegne form for
engelsk hykleri, den engelske «cant». Gjennemsnitsenglæn
deren staar i et grovt utvortes forhold til religion og sede
lighet, som paa dannede mænd og friere tænkende folke
færd ofte virker i høi grad usympatisk. Paa franskmanden
virker den engelske cant navnlig komisk ; den er en altid
populær skyteskive for fransk vid. Under den engelske cant
skjuler sig en mere barbarisk usedelighet end den tyske og
den franske. Blir den enkeltes usedelighet trukket frem i
lyset, er indignationen i England desto mere høirøstet, og
kan kriminalloven anvendes, benyttes den med middelalder
lig fynd.
I hin tid, for ca. halvandet hundrede aar siden, da det
moderne frihetsbegrep, den personlige frihet som socialt
princip, nærmere utformedes, føiedes gjerne til ordet «frihet»
ogsaa ordet «sikkerhet», d. v. s. retssikkerhet. Nu gaar
man i et civiliseret land ut fra retssikkerheten som den nor
male tilstand; dengang var den endnu et ideal, man kjæm
pet frem imot. Begreperne «personlig frihet> og «retssik
kerhet» er i virkeligheten ogsaa intimt forbundne, og til be
dømmelse av et samfunds forhold til den individuelle frihet
hører nødvendig ogsaa grader av samfundets retssikker
het.
Jeg har hørt mænd, som er vel kjendt i de tre nævnte
lande, uttale, at i det store og hele under synspunktet
baade av civil og kriminel retspleie vil ikke alene den
indfødte, men ogsaa (hvad der ikke er ganske det samme)
en utlænding i Tyskland ha de bedste chanser for at opnaa
den ret, kan har krav paa efter landets love. Det er ogsaa
min opfatning. Det tyske retsmaskineri er ikke smidig,
men det fungerer i almindelighet korrekt; det er relativt bil
lig ogsaa i civile saker at opnaa sine lovlige krav, og man
risikerer i kriminelle saker ikke let, at utenforstaaende hen
syn griper ind. Den tyske retspleie er beregnet paa at alle
skal faa sin ret efter loven. Det kan man ikke godt si om
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
