Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
parlamentarismens politiske upaalidelighet. Men det samme
gjælder personerne: ogsaa de er gjenstand for det poli
tisk-parlamentariske spil, for et til den yderste færdighet og
behændighet utviklet børsspil, hvori ærgjerrighet, magtbe
gjær og penger er livsnerverne. I dette spil blir det en sport
at sætte en motstander mat. En typisk fransk sportsmand paa
den politiske arena er netop Frankrikes sidste frelser, den
gamle hugav Clemenceau. Som de fleste förgrundsfigurer i
fransk politik har han ogsaa været indviklet i eller været
søkt indviklet i en politisk-linansiel storskandale. For
Clemenceaus vedkommende var det Panama. Da han se
nere tok sig av Dreifussaken, sa hans motstandere : nu er
Clemenceau traadt i forbindelse med Rotchilderne ! Eien
dommelig er det at se de radikale fraktioner, ogsaa de so
cialistiske, i fransk politik hyppig repræsenteret av millio
nærer. Der er ogsaa millionærer i Clemenceaus kabinet. En
av dem, indenriksministeren Pams, er mangemillionær. Han
dukket uventet op ved sidste præsidentvalg og var nær blit
valgt saa rik var han! Uten at paastaa for meget kan
man vel si, at det franske demokrati er plutokratisk an
løpet.
Allerede disse knappe antydninger viser, at den gunstige
individuelle frihet, den personlige retssikkerhet, de mere eller
mindre gunstige betingelser for den enkeltes foretagsomhet, ar
beidskraftens og arbeidsydelsens retfærdige vurdering alt
dette, der tilsammen skulde gi uttryk for et «demokratisk» ide
al bestemmes vel saa meget av andre faktorer som av al
mindelig stemmeret og av parlamentarisk ansvar.
I Tyskland, hvor krönen, de store agrarer og de store
industrielle før krigen repræsenterte tyngden av den poli
tiske indflydelse, foregaar der nu en forskyvning, som alle
rede har manifesteret sig i den preussiske valgreform, i de
forhandlinger, som fandt sted omkring det sidste kansler
skifte og i riksdagens hele holdning. Denne har i de sidste
maaneder vist en myndighet som aldrig før. Den nye ret
ning i tysk politik avspeiler sig ogsaa i fredsunderhandlin
gen!e.
Men Tysklands nye statsskik kommer ikke til at bli no
gen eftergjørelse av det parlamentariske demokrati i vest
europæisk forstand. Og deri handler tyskerne efter mit skjøn
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
