- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Niogtyvende aargang. 1918 /
61

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvorfor jeg er konservativ.
særdeles klokt. En rikskansler, som ikke stort set har folke
repræsentationens tillid, vil efter krigen ikke kunne regjere.
Men herfrå og til krav om detaljeret enighet mellem regje
ring og riksdag, til regjeringsansvar overfor et mere eller
mindre vekslende og tilfældig flertal, hvor kanske fire av
syv partier gaar sammen i en enkelt sak, og til de derav
følgende kroniske ministerkriser er et lagt sprang. Frem
for alt vil nok tyskerne vite at holde folkerepræsentation og
administration ut fra hinanden. Den tyske organisation har
vist, hvad den er værd. Den opgir tyskerne ikke. De fin
der nok et balansesystem, som kan bevare de nu saa grun
dig prøvede værdier, og som samtidig kan yde det tyske folk
større politisk retfærdighet. Det magter ganske vist et folk
som i social retfærdighet og retslig sikkerhet gjennemgaaende
staar paa høide med hvilketsomhelst i nutiden og over de
allerfleste, og som byder den dygtige, paalidelige og virkelystne
mand inden alle samfundsklasser gode chanser for at se
sit arbeide rigtig honoreret.
Den personlige frihets begrænsning hænger i Tyskland
navnlig sammen med den strenge soldatertjeneste og med et
kontrolsystem, der giør, at de tyske myndigheter snart sagt
har rede paa samtlige sine undersaatter. At mangt et «ver
boten» er overflødig, lar sig neppe negte, men denslags
«forbud» som vi oversvømmes med i Norge av vore smaa
tyranner, er man fri for i Tyskland. Et mørkt punkt ei
den tyske prostitution, hvor hensynet til folkehygienen
ovenikjøpet med tvilsom nytte ikke sjelden paa en tra
gisk maate krænker de humane hensyn. Her er det engelske
princip utvilsomt det menneskeværdigste.
At hele det tyske system, særlig da behandlingen av sol
daterne, efter krigen vil bli mildere, kan man gaa ut fra.
Det er tilogmed sandsynlig, at de liberalere synsmaaters tals
mænd efter krigen vil ta ledeisen i betydelig videre utstræk
ning end de gjør det nu, fordi deres lojalitet saa længe kri
gen varer paalægger dem hensyn, som senere bortfalder.
Et politisk system, som byder individet de tidligere
nævnte fordele, samtidig med at det begunstiger en kraftig
regjering med lange maal et system som gir lovgivning,
administration og retsvæsen den størst mulige selvstændig
het et system, som forbinder humanitet og retfærdighet
61

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:28 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1918/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free