Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Hvorfor jeg er konservativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjalmar Christensen.
med respekt for de grundværdier, hvorpaa samfundet histo
risk er bygget altsaa et klokt og hensynsfuldt avveiet kon
servativt system er det, som efter min mening gir et sam
fund de bedste betingelser for lykke indad og styrke utad.
Under den vældige styrkeprøve, som nu tinder sted, har
man karakteriseret Tyskland som repræsentant for den sociale
organisation, socialismen i videste forstand England som
individualismens repræsentant. Det er blit fremhævet, at
England under krigen har maattet adoptere de tyske «socia
listiske» metoder, og at den engelske grandseignør, jord
magnaten, som lever sit liv fuldkommen uavhængig av alle
bevægelser i menneskedypet, snart vil være en saga. At en
saa skrikende luksus som den at la frugtbar jord, der
kunde ernære millioner, ligge brak midt i et av Europas
kulturlande, tilogmed like i nærheten av et millionproletariat,
paa høide med alverdens elendighet, ikke i længden kan be
vares, er under nutidens arbeids- og konkurransevilkaar
indlysende. Dette absurde forhold har alene sin forkla
ring deri, at den engelske overklasse har skummet fløten av
umaadelige rigdomskilder utenfor Europa. Da denne over
klasses indsats i den menneskelige kulturkamp er relativt
ringe og heller ikke avhængig av dens herredømme over en
gelsk jord er det kulturtap, som seiv en radikal agrar
reform i England vilde medføre, for intet at regne mod hvad
der kan vindes for menneskeheten. Selvfølgelig skal et in
dividualistisk og konservativt system ikke blindt respektere
samfundslag, som lar vældige værdier ligge unyttede.
Naar Tyskland fremstilles som repræsentant for de so
cialistiske grundidéer, er dette delvis men ogsaa kun del
vis rigtig. Ogsaa her bygger tyskerne paa et balansesy
stem mellem staten og den enkelte. Staten skal av den en
kelte kunne kræve, hvad der utfordres for at gi statssamfun
det den fornødne samlede kraft. Individet skal av staten
kunne kræve de arbeidsvilkaar, der gir ham leilighet til for
delagtig at utfolde sine evner. Det er et vekselspil, hvor
den sociale og den individuelle kraft gjensidig skal stimulere
hinanden. Det er overflødig at si, at der i dette system ik
ke er plads for nogen dovenskapsassuranse.
I den tyske samfundstanke er eiendomsretten og det
aapne spillerum for det individuelle initiativ fremdeles de
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
