Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: 9250 - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fredrik Paasche.
epokens foregangsmænd. Disse dekorerede samfundsstøtter
er ikke længere skikkelige specialtilfælde, som for mere end
en menneskealder tilbage Ibsens Konsul Bernick eller Björn
sons Paul Lange, de er typiske børn af tiden.» Kan nu
egentlig Paul Lange være nogen farlig ingrediens i den mo
derne mennesketype? Mangler ogsaa han sjæl?
Naar dr. Simonsen lar biskop Absalons tro paa drømme
og varsler gi et høitidelig bevis for, at den gamle herre «som
alle sjælelige naturer ikke var rationalistisk, men transscen
dent anlagt», er det virkelig spildt [logik. Ti i biskop Absa
lons dage trodde endog den angivelig jordvendte underklasse,
dr. Simonsens foragtede trælefolk med de «stikkende, lurende
øine», paa drømme og varsler.
Jeg har trukket disse mindre forstandige smaating frem,
fordi de kaster lys over gehalten i dr. Simonsens grundighet
og maner til skepsis, ogsaa nåar han blaaser i basun for sine
mere vidtløftige tankerækker.
Til de smaa taapeligheter i «Den moderne menneske
type» regner jeg ogsaa de gjentagne angrep paa Georg
Brandes. Overfor dem har|Brandes intet forsvar behov.
Dr. Simonsen fortæller bl. a., at Georg Brandes har lært
danskerne av med at tænke. Ja, man kunde rigtignok ønske
litt mere «tanke» i mange [av de danske angrep paa ham,
ikke bare negativt had, ikke bare uforpligtende snak om hans
fordærvelige irreligiositet. Det gaar an at respektere andres,
samtidig som man arbeider for sit eget om man da har
noget eget.
Den mangel paa menneskelig forstaaelse paa evne til
virkelig forstaaelse som [skjæmmer seiv detaljer i dr. Si
monsens bok, blir skjæbnesvanger, nåar han kommer til det
væsentligere.
I hans jammer over storbylivet, industrialismen, penge
jagten er der selvfølgelig en viss mening. Man kan ofte være
hjertelig enig med ham, med de hundreder, som har skrevet
det samme før ham, og med de tusener eller millioner, som
har tænkt det samme før ham. Ingen vil negte, at tidens
travelhet, kapitalens økende magt og [proletariatets økende
mængde stiller vanskelige sociale og sjælelige problemer.
74
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
