Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Paasche: 9250 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nåar dr. Simonsen koustruerer op en «moderne
mennesketype» uten sjæl, er det, fordi han har stirret sig
blind paa tingenes overflate. Fordi han ikke har hat op
merksomhet, tro, taalmodighet, barmhjertighet nok til at ar
beide sig igjennem den.
Der gives ingen «moderne mennesketype». Menneskene
er saa nuancerte som nogen gang i historien. Det maa være
saa; fortidens arv blir rikere for hver ny generation; det
stadig mangfoldigere arbeidsliv paa praktiske og teoretiske
omraader øker stadig indtrykkenes mængde.
Men om det var tillått at møte dr. Simonsens forenkling
«den moderne mennesketype» med .andre forenklende ord,
vilde jeg si, at menneskene er meget bedre, end dr. Simon
sen aner.
Doktoren ser nøden [i byernes fattigkvarterer. Han ser
ikke hvor trofast og ihærdig der arbeides mot denne nød,
han har ikke et ord om den medlidenhet, den holder øm
og vaaken, om varmhjertede menneskers vellykkede forsøk
paa at knække de utenforstaaendes forhærdede moralske
übarmhjertighet mot forlatte mødre, lidende barn og ung
dommelige forbrydere, ikke et ord om slumsøstrenes modige
og utrættelige virksomhet, om den løfterike kamp mot alko
holen og de store samfundssygdomme, om lovgivningens
voksende hensynsfuldhet. Dette er ikke bare en tid til at
klage over; [det er en tid, hvis gropunkter det ikke er tillått
at överse, hvis sjæl det er frugtbart at ha nogen ærbødighet
for. Det er nok mulig, dr. Simonsen har ret i, at det orga
niserte barmhjertighetsarbeide ikke altid behøver at betyde
saa meget «sjæl» hos den enkelte deltager i det. .Man ser jo
undertiden, at mennesker, som gaar meget paa møter og i
foreninger |med sociale formaal, kvier sig for den mindste
rent personlige opofrelse. Men hvem kan bevise, at den en
kelte var saa meget beredvilligere til at gi stilfærdig hjælp i
de gode gamle dage? -
Dr. Simonsen ser proletariatets gråa masse, han ser ikke
proletariatets skinnende idé. Like haardt som han dømmer
den «i fordomme og formaliteter stivnede overklasse», døm
mer han socialismen. Den gir ham bare et nyt indtryk av
tidens chidsige kapløb om de materielle værdier». Det er
lønskravet, han hører; og atter holder han sig til overflate».
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
