Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Paasche: Et motsigelsens ord - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paasche.
holdene i det gamle Rusland. Det förekommer mig, at rus
sisk radikalisme har hat sin egen, meget selvstændige profet
som professor Collin har skrevet en interessant bok om.
Skulde det ikke være en viss sammenhæng mellem Tolstoj
og bolschevismens program? (Turgenjef? Dostojefskij?) Jeg
kan ikke erindre, at jeg har set dette program opstillet i
Tyskland. Det er neppe særlig kjærkomment for tyskerne.
Hos dem holder jo seiv socialisterne paa grænsernes hellig
het. De har mere at lære av Trotzky, end han har lært av
dem. For det herskende Tyskland maa bolschevismens pro
gram være en ren uhyrlighet.
Professor Collins entente-skylapper gjør ham blind for det
nye,som foregaari Rusland. I sorgen over,at vestmagterne, Italien
og Amerika mister en forbundsfælle, glemmer han at glæde sig
over at verdensriket Rusland bryter med imperialismens forban
delse og gir de undertrykte folk friheten. En stat som i hundre
der av aar har næret sig av rov, gir sin selvtagne magt fra sig.
Den russiske delegation i Brest-Litowsk erklærte: «Det tidligere
russiske keiserrikes gamle grænser, grænser som var skapt
ved voldsgjerninger og forbrydelser overfor folkene, er for
svundet sammen med tsarismen. De nye grænser for det
broderlige forbund av den russiske republiks folk og for de
folk, som vil bli utenfor denne ramme, maa dannes ved en
fri beslutning av vedkommende folk.» Naar i al verdens
historien har en stormagts repræsentanter handlet paa denne
maate? Herr professor Collin ser ikke det nye og forjættende
i det. Han bare hører «godt eftergjorte socialdemokratiske
taler og tanker».
Han burde kunne se det nye; han burde kunne ofre
det et par av sine gode ord. Han holder jo paa folkenes
selvbestemmelsesret, han forkynder den atter og atter. Men
nåar de styrende i Rusland ophæver de «grænser, som var
skapt ved voldsgjerninger og forbrydelser», da glemmer
han at glæde sig, da glemmer han at holde forventninger til
fremtiden. Han nøier sig med at tale om «det største folke
bedrag, som historien kjender» og om «en stor del av rus
sernes forræderi mot sine egne livsinteresser». Burde det
ikke slaa ham, at det Ukraine, som har staat bolschevismen
imot, tar del i forræderiet, er villigere til en fred end selve
Trotzky? Folkeslagene i det gamle russiske verdensrike har
124
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
