Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fr. Paasche: Et motsigelsens ord - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Paasche.
Tyskland forsvarskrig, eller mot det Italien og det Rumænien,
som grep ind i krigen paa det tidspunkt, disse staters regje
ringer i sin visdom fandt beleilig.
Heller ikke kan jeg indse, at ententens kjærlighet til de
smaa stater har ytret sig paa nogen tiltalende maate i Græ
kenland. Ved den leilighet gik nok de militære hensyn foran
de gode teorier. Denne elskværdighet pr. bajonetten er ret
problematisk og har hittil vist sig at være temmelig
ufrugtbar.
I den tyske u-baalkrig og luftkrig ser jeg selvfølgelig en
grusomhet; men den engelske blokade av Tyskländer heller
ikke nogen spøk jeg har set litt av dens alvor og den
har freidig krænket den folkeret, som man gjerne bærer paa
læberne, idet nøitrale lande hensynsløst blev trukket ind i
den. Nu øker Nordamerikas Forenede Stater presset paa de
nøitrale. Der er sikkert god jus i dette nye handelspres;
allikevel virker det ikke overdrevet retfærdig. Da Tyskland
i sin tid bebreidet Amerika, at staterne forsynte ententen
med masser av ammunition, blev der med stor patos svart
at neutrale ländes handel var fri og burde være fri. Nu
vil staterne paa liv og død tvinge Norge til saa omtrentlig
at bryte handelsforbindelsen med Tyskland, endda de tjenéster
vi gjør dette lands krigsførsel, er forsvindende mot de tje
néster norske skibe gjør ententens krig, og for barnelek at
regne mot den vaabenhjælp det nøitrale Amerika gav enten
tens lande. I trofast konsekvens mot en anglomani som
sikkert er forenet med patriotisme har enkelte norske
aviser raadet til at akceptere alt. Stadig tales der om en
nødvendig imøtekommenhet overfor de stater, i hvis haand
Norges skjæbne ligger, hvis velvilje Norges fremtid beror
paa, de magter, som vi er politisk og økonomisk avhængig
av o.s. v. Det förekommer mig, at vor ensidighet her over
skrider grænsen for det helt uskyldige. Hvilken garanti har
vi for, at vestmagterne vinder krigen hvilken anden end
vore sympatier? Og seiv om vi lar sympatierne raade, er
det klædelig til stadighet at forkynde, at andre har vor skjæbne
i sin haand? For 13—14 aar siden talte vi ikke gjerne i
den tone. Nu trues der med, at vi kan komme i en «kritisk
stilling» overfor dem, som angivelig bestemmer over os, sam
tidig som det blad, der truer, vægrer sig for at tro paa noget
128
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
